Hvis din bankrådgiver ringer og er lidt tvær, fordi der ikke er gået løn ind, så har du håneretten.
For anden måned i træk er der nemlig flere danskere, der oplever problemer med at få lønnen ind på kontoen.
Ifølge DR har både Danske Bank og Nordea problemer med at få lønnen ind på kundernes konti i tide.
På Danske Banks Facebook-side beklager flere kunder sig over manglende løn.
Og overfor DR bekræfter Nordeas presseafdeling, at der er løn-problemer.
- Det er jo ensbetydende med, at jeg endnu engang sidder med regninger, der er blevet afvist, og pengee der ikke er blevet ført til de rigtige konti, som jeg så kan sidde og rode med en gang til, siger Louise Gottliebsen, der er kunde i Nordea, til DR Nyheder.
I sidste måned måtte titusinder danskere vente på at få lønnen ind på kontoen på grund af en fejl i en computerfil.
De to store banker lover, at problemerne er løst snarest.
kilde: DR