Socialdemokraterne ønsker at sætte 30 milliarder af til tryghed for boligejerne frem til 2025. Dermed vil der være råd til at fastholde det skattestop for ejendomsværdiskat, der har hersket de sidste cirka 15 år.
Og der vil også være råd til at holde rentefradraget i ro, køre videre med loftet over stigninger i grundskylden og betale penge tilbage til de boligejere, der har betalt for meget i skat, lyder det fra partiet.
Dermed overgår Socialdemokraterne regeringens udspil om 24 milliarder til tryghed til boligejerne frem til 2025.
Men mest af alt handler det nu om at komme i gang med realitetsforhandlinger, lyder det fra partiet, der sender en kraftig opfordring til regeringen om at fremlægge et forslag til nyt ejendomsvurderingssystem.
- Hvis der er noget, der har betydning for mange menneskers økonomi, så er det boligbeskatning. Derfor bør regeringen lægge sine beregninger frem, siger partiformand Mette Frederiksen (S) på et pressemøde om partiets oplæg til 2025-forhandlinger.
Socialdemokraterne mere end antyder, at regeringen stort set har systemet klar, men bare undlader at præsentere det i offentligheden. Det skaber maksimal usikkerhed, mener partiet.
- Det begynder at være lidt betænkeligt, siger Mette Frederiksen.
Venstres finansordfører, Jacob Jensen, siger, at det "selvfølgelig" ikke er rigtigt, at regeringen har et tæt på færdigt ejendomsvurderingssystem, men venter med at offentliggøre det.
Og selv om regeringen endnu ikke har fremlagt et forslag til, hvordan boligskatterne skal indrettes i fremtiden, så vil Jacob Jensen gerne fastslå, at Socialdemokraternes løsning er den forkerte medicin.
- Boligskattestoppet blev indført for at skabe tryghed for boligejerne. Og det har det ikke gjort, al den stund at grundskylden er steget år efter år, siger han.
- Vi har ikke taget stilling til, hvordan boligskatterne skal se ud. Men vi vil ikke kræve mere op i samlet boligbeskatning. Og dem, der har betalt for meget i skat, skal have de penge tilbage.
- For det tredje vil vi gerne lave en blød indfasning for dem, der i givet fald kommer til at betale mere. Derfor har vi sat 24 milliarder af.
/ritzau/