Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

S vil også afskaffe indfødsretsprøven

Analfabeter skal også være velkomne, og det er slut med at udlændinge skal høres i kongerække og kunst.

9. jan. 2012 kl. 12:21
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Selve Integrationsministeriet er allerede blevet afskaffet af Helle Thorning-Schmidt (S).
Selve Integrationsministeriet er allerede blevet afskaffet af Helle Thorning-Schmidt (S). Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Nu får den danske integrationspolitik den helt store rusketur.

Det er ikke kun pointsystemet, der står til at blive afskaffet, også indfødsretsprøven ryger med i faldet, lyder det fra Socialdemokraterne.

"Vi afskaffer i princippet indfødsretsprøven og indfører så en statsborgerskabsprøve i stedet for," siger indfødsretsordfører Lennart Damsbo-Andersen (S) til Newspaq.

Indfødsretsprøven er vejen til at få dansk statsborgerskab, mens pointsystemet er nøglen til familiesammenføring. Sidstnævnte skiftes ud med en danskprøve, mens Indfødsretsprøvens erstatning bliver en noget anderledes prøvemodel end den nuværende.

"Det er en hel masse af det stof. man skal kunne for at bestå den prøve, der er fuldstændig ligegyldigt. I dag lægger det meget op til, at man skal kende kongerækken og en række malerier, som ikke engang danskere kender til. Det er fladpandet, og man skal ikke stille krav til udlændinge, som danskerne ikke en gang kender til," mener Lennart Damsbo-Andersen.

Han ser samtidig et andet problem med den nuværende indfødsretsprøve: Danmark er et lukket land for analfabeter, og det skal være slut.

"De har ikke en jordisk chance, og de kan jo være gode mennesker alligevel. Vi skal have en dispensationsordning på lige fod med den, der er for alvorligt syge og handicappede," forklarer den socialdemokratiske indfødsretsordfører.

Den nye prøve kommer til at åbne døren for flere udlændinge, der gerne vil være danske på papiret.

"Den bliver lettere. Og den vil være mere rettet mod den tid, vi er i," slår Lennart Damsbo-Andersen fast.

Han oplyser samtidig, at statsborgerskabsprøvens danskdel vil være lettere end i den nuværende indfødsretsprøve. I dag skal man bestå Dansk 3 for at få dansk statsborgerskab. I fremtiden bliver det kun nødvendigt med Dansk 2, som er noget lettere at bestå.

Konservative stillede sig tidligere på dagen villige til at kigge på, hvorvidt man kunne ændre indfødsretsprøven, så den blev mere konkret i forhold til, hvordan man skal fungere i det danske samfund som borger.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites