Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

S-SF-R: Hold Danmark Rent har selv ansvaret

Når Hold Danmark Rent mister sin finansiering fra staten i 2013, er det fordi, de ikke er levedygtige, siger regeringspartierne.

25. sep. 2012 kl. 12:07 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hold Danmark Rent har siden 2008 opfordret danskerne til at tage sig bedre af naturen. Nu mister de finansiel støtte og må nok dreje nøglen om.
Hold Danmark Rent har siden 2008 opfordret danskerne til at tage sig bedre af naturen. Nu mister de finansiel støtte og må nok dreje nøglen om. Foto: Colourbox

Fra nytår smækker staten kassen i over for non-profit organisationen Hold Danmark Rent.

Og det er der en god grund til, siger regeringspartierne nu.

Hold Danmark Rent har fra 2008 lavet kampagner, der skulle oplyse danskerne om vigtigheden af at holde naturen ren. Det var et initiativ, Miljøministeriet godt ville støtte - i en tid.

- Det har været en vigtig sag, men det har aldrig været meningen, at det skulle finansieres fra Miljøministeriets side. Og de har fået 13 millioner i alt over den her tid plus de tre ekstra år, det har løbet, siger miljøordfører fra SF, Lisbeth Buch Hansen

Hun henviser til, at organisationen egentligt kun skulle have penge til 2010, men at man så valgte at give dem tre år ekstra til at finde fodfæste.

Det er ikke sket, og derfor er det nu organisationens eget ansvar at finde finansiering til deres projekter, lyder det samstemmende fra socialdemokratisk side.

- Jeg har intet grundlag for at udtrykke utilfredshed, men vi har en finanslov, vi skal have til at hænge sammen, og derfor foregår der en benhård prioritering på alle områder, forklarer miljøordfører Torben Hansen.

Også De Radikale peger på organisationens manglende evne til at blive selvfinansierende som grund til at trække støtten og dermed måske lade den gå neden om og hjem.

- Noget tyder på, at de projekter Hold Danmark Rent har lavet, ikke kan sælges på markedsvilkår, og så falder præmissen jo for, at det kan fortsætte på den lange bane. Med det mener jeg, at der er måske nogle andre tiltag, som skal til. Hvis ingen vil betale for de ydelser, de kan levere, så er det jo ikke levedygtigt på længere sigt, understreger den radikale miljøordfører Lone Loklindt.

Selvom finansloven ikke kommer til at kaste penge efter Hold Danmark Rent, betyder det ikke, at regeringen dropper at finansiere lignende projekter med bedre holdbarhed.

- Nej, tværtimod. Vi så rent faktisk også med finansloven fra 2012, at der var omsat store ekstra midler til hele den grønne omstilling. Så tværtimod går det rigtig meget fremad med grøn omstilling og miljøet, siger socialdemokraternes Torben Hansen.

Efter nytår mister Hold Danmark Rent samlet omkring seks millioner kroner fra Miljøministeriet og Dansk Retursystem. Organisationen vurderer selv, at de sandsynligvis vil blive nødt til at lukke på grund af det.

Både Enhedslisten og Konservative kritiserer regeringen for at trække støtten.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
25.09-2012 | 13:33 af Flemming Simonsen
SF, S, R, har tilsyneladende en intern konkurence om hvem der kan overgå Komiske Ali.
De forklarer, bortforklarer på alle politikområder, hvis ikke det var så trist, ville de være komik på et højere plan
 
 
25.09-2012 | 21:34 af Verner Andersen
"Hold Danmark Rent skal overleve på markedsvilkår" siger De Rigtiggale samtidig med de skovler milliarder i banksektoren, der påviselig er styret af økonomiske idioter, hvilket man har det helt fint med. Her går det godt, her bor de tossede.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites