Der er langt fra løfte til handling, mener Mogens Jensen, Socialdemokraternes udenrigsordfører, om Danmarks løfte om at give 688 millioner kroner til ofrene for krigen i Syrien.
- Kan FN nu også stole på, at pengene kommer, når man ser, at Løkke-regeringen har aflyst udbetalingen af milliardbeløb til bistand sidste år. Det er penge, som den tidligere statsminister har lovet ud på Danmarks vegne.
- Dette er et fint engangsbeløb til Syrien, men det samlede regnskab viser, at Danmark giver færre penge til nærområderne de næste år, fordi regeringen vil skære på bistanden, siger den tidligere handels- og udviklingsminister.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har torsdag givet et konkret løfte om 688 millioner kroner i hjælp til ofrene for krigen i Syrien.
Det sker på en international donorkonference i London, hvor der samles ind til at tackle den humanitære krise i Syrien og de omkringliggende lande.
Når Mogens Jensen sår tvivl om regeringens løfter, sker det i kølvandet på, at udenrigsminister Kristian Jensen (V) for få dage siden indkasserede en såkaldt næse for at ignorere et flertal om højere ulandsbistand.
Den nuværende regering har holdt fast i sin plan om ikke at udbetale dele af den udviklingsbistand, som SR-regeringen i 2014 satte på finansloven for 2015.
Mogens Jensen mener, at regeringen er forpligtet til at tale med én tunge internationalt og giver således ikke meget for, at det var den tidligere regering, som havde givet løfter om den højere udviklingsbistand.
- Når man opererer internationalt, ser man Danmark som én nation. Så når Danmark kommer med tilsagn, så mener jeg, at det er bindende. Andet er utroværdigt, siger han.
Det er en glædelig nyhed, at Danmark støtter ofrene for Syriens borgerkrig, men der er malurt i bærgeret, mener Martin Lidegaard, De Radikales udenrigsordfører.
- Det er en god nyhed, at der kommer flere penge til Syrien, og der er ingen tvivl om, at de falder på et tørt sted.
- Men det er klart, man kan ikke lade være med at tænke på, at når nu man prioriterer 688 millioner kroner her, hvor er det så, at regeringen tager dem, når man har skåret så mange steder i forvejen, siger den tidligere udenrigsminister.
/ritzau/