Af Rasmus Prehn
SE ALLE BLOGINDLÆG
S-profil: Løkke klamrer sig til magten - for magtens egen skyld

På lørdag den 18. juni er det et år siden, Venstre og Lars Løkke tabte folketingsvalget, men vandt regeringsmagten. Det skete takket være Dansk Folkeparti, der pegede på Lars Løkke som statsminister, selvom de - i hvert fald velfærdspolitisk - har langt mere til fælles med Socialdemokratiet.

FØR VALGET HØSTEDE Lars Løkke respekt og anerkendelse ved at sige, at han så sandelig ikke ønskede at blive statsminister for enhver pris. Visse mål og idealer var nemlig vigtigere for ham end at blive statsminister.

Det er den slags udsagn, vi danskere godt kan lide at høre. Hvad er der ved politikere, der lader sig vælge uden at brænde for noget, uden at have mærkesager, principper og idealer, der betyder mere end magten for magtens egen skyld. I en periode med stor politikerlede, rekordmange løftebrud og generel afmagt og skuffelse, er det populært at sige, som Løkke gjorde.

Problemet opstår så mangedobbelt, når dette idealistiske løfte om at være principfast viser sig at være et endnu tarveligt og hyklerisk illusionsnummer. Efter folketingsvalget har Løkke nemlig vist sig at sidde på statsministerposten uden andre pejlemærker end at overleve som statsminister længst muligt. Koste hvad det vil.

LØKKE GIK TIL VALG på skattelettelser i bunden. Altså lavere skat til dem, der tjener mindst. Så skrev han alligevel ind i regeringsgrundlaget, at skatten skulle lettes i toppen. Altså for dem, der tjener mest. Og nu hvor regningen for virksomhedernes lettelse i PSO-afgiften skal betales, skal det finansieres af skattestigninger i bunden, som rammer dem, der har mindst.

Før valget lovede Løkke højt og helligt, at Venstres såkaldte ”moderne kontanthjælpsloft” ikke ville betyde flere danske børn under den officielle fattigdomsgrænse. Vi kommer IKKE til at føre en politik, der bringer børn under regeringens fattigdomsgrænse, sagde flere ledende venstrefolk.

Nu viser det sig så alligevel, at Venstre-regeringens nye kontanthjælpsloft betyder hele 7.000 flere danske børn under den officielle fattigdomsgrænse. En grænse, den nye Venstre-regering som et andet Orwellsk sandhedspoliti, har skyndt sig at afskaffe for ikke længere at skulle døje med de kedelige og skræmmende tal, der afslører Venstres asociale politik.

LØKKE-REGERINGENS MANIPULATION ændrer bare ikke ved de 7.000 flere fattige børn, der nu stilles markant dårligere økonomisk end deres kammerater. Disse børn kan ikke længere deltage i sportsaktiviteter, børnefødselsdage og andre socialt set vigtige aktiviteter. Ligesom det nærmest bliver umuligt for deres forældre at give dem tilstrækkelig sund og nærende mad og købe dem det nødvendige tøj.

Før valget sidste år hed det sig også, at en ny kommende Venstre-regering ville sætte markant gang i nye veje og andet anlægsbyggeri. Men det er altså gået lige omvendt. Løkke-regeringen er i fuld gang med at stoppe alle statslige anlægsinvesteringer.

Letbanen i Aalborg blev droppet. Storstrømsbroen udskudt. Togfonden og elektrificeringen af jernbanen så godt som syltet. Og letbanen i Ring III ved København var uhyggeligt tæt på at blive druknet i dårlige undskyldninger. Vejenes tur bliver det åbenbart heller ikke, selvom Venstre i regeringsgrundlaget har lovet både udbygning af E45, hærvejsmotorvej og havnetunnel. Ingen nye fremtidsrettede initiativer tages.

Venstre-regeringens primære opgave synes at være at løbe rundt på samtlige etager af det danske samfund og slukke forhåbningernes og fremtidens lys.

Samme tendens gør sig gældende, når det handler om omstillingen af dansk energiproduktion til en mere grøn og klimavenlig version med blandt andet flere vindmøller og solceller. Venstre har trukket håndbremsen for flere vindmøller og anden alternativ energi. Og det alt imens Liberal Alliance lystigt afholder konferencer på Christiansborg om dansk atomkraft.

SELVFØLGELIG ER DER LYSPUNKTER. Løkke-regeringen har ganske succesfuldt igangsat en historisk plan for udflytning af offentlige arbejdspladser til provinsen. Planen sikrer flere job i de mere tyndtbefolkede dele af Danmark, hvor der er et skrigende behov for nye job men også en billigere løsning af opgaverne. Huslejen og sygefraværet er nemlig mærkbart lavere, så snart man bevæger sig uden for hovedstadsområdet.

Det er lykkedes Løkke-regeringen at lande en fornuftig og afbalanceret planlov, der skaber nye muligheder for vækst men også tager hensyn til miljø og natur og sikrer, at landets kyster ikke plastres til med Bilka, Bauhaus og Biltema i vandkanten. Løkke og Venstre er da også blevet hjulpet gevaldigt i den rigtige retning af Socialdemokratiet under forhandlingerne. Helt samme mønster er set i forhandlingerne af gymnasiereformen og med aftalen om køb af 27 nye kampfly.

Løkke har overlevet det første år som statsminister i denne omgang på Dansk Folkepartis nåde. Løkke klamrer sig altså til magten for magtens egen skyld. Og han er endt med det, han lovede ikke at ville. Nemlig at blive statsminister for hver en pris!

Om Rasmus Prehn

Rasmus Prehn har været socialdemokratisk folketingsmedlem siden 2005. Rasmus Prehn har været sit partis ordfører på blandt andet forsknings-, bolig- og kommunalområdet. I dag er han socialdemokraternes transportordfører. Udover transportområdet er han optaget af at styrke uddannelsesområdet, sikre ordentlig velfærd, mindre ulighed samt flere lærepladser og arbejdspladser. Endelig har han en helt særlig forkærlighed for Nordjylland, hvor han er valgt og bor med sin kone, tre børn og en Golden Retriever.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.