Rasmus Prehn har været socialdemokratisk folketingsmedlem siden 2005. Rasmus Prehn har været sit partis ordfører på blandt andet forsknings-, bolig- og kommunalområdet. I dag er han socialdemokraternes transportordfører. Udover transportområdet er han optaget af at styrke uddannelsesområdet, sikre ordentlig velfærd, mindre ulighed samt flere lærepladser og arbejdspladser. Endelig har han en helt særlig forkærlighed for Nordjylland, hvor han er valgt og bor med sin kone, tre børn og en Golden Retriever.
JEG TROR, vi er mange, der kender en nedslidt bagageportør, stuepige eller brolægger. Mennesker der har knoklet et helt liv. Nogle siden de var 14 eller 15 år.
Men nu er de nedslidte og må starte dagen med smertestillede piller, gå til fysioterapi og kæmpe sig igennem på kollegaernes nåde for at klare arbejdspresset, selvom kroppen for længst har sagt stop. Stolthed og nødvendighed gør, at disse mennesker knokler til det sidste - før de kan gå på velfortjent folkepension. Mange har slet ikke råd til at lade være.
Derfor forekommer det også helt uhørt kynisk og uansvarligt, når den nye VLAK-regering skriver i sit regeringsgrundlag, at ”enhver ansvarlig regering må tage bestik af situationen, når levetiden stiger.” Regeringen vil med andre ord ”bede” (læs tvinge) folk om at blive længere på arbejdsmarkedet. Hvad ansvarligt er der i det, om jeg må spørge? Skulle det være ansvarligt at presse dem, der i forvejen er nedslidt? Det kan jeg simpelthen ikke se.
Kunne en ansvarlig regering ikke nøjes med at glæde sig over, at levetiden faktisk stiger i Danmark? Når vi nu i forvejen har en af Europas absolut seneste tilbagetrækningsaldre, er det så nødvendigt at fortælle fx Finn, der arbejder i bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, at han skal blive længere på arbejdsmarkedet? Finn slæber kufferter, og hver afgang betyder mange nye løft. Finn har allerede arbejdet hele 29 år i lufthavnen. Han er nedslidt.
Og selvom han elsker sit job, er det nødvendigt for ham at starte dagen med 600 milligram ibuprofen for at klare smerterne fra slidgigten. For Finn vil et halvt år mere på arbejdsmarkedet, som regeringen taler om at fremsætte krav om, betyde hele 550 tons ekstra kufferter, der skal slæbes og en uoverskuelig mængde ibuprofen for at holde de tiltagende gigtsmerter ud.
DET ER hård kost, landets nye liberalistiske VLAK-regering er parat til at udsætte borgerne for. Faktisk kan der nu være grund til at frygte, at det ikke kun er et halvt år, regeringen vil udskyde pensionsalderen med. Med regeringens nye målsætning om ”arbejdsudbud” går man så langt, at det ifølge AE-rådet kan svare til halvanden års senere pensionsalder.
Ikke bare i lufthavnenes bagagehåndtering er forslaget om senere tilbagetrækningstid uoverskueligt. I fagforbundet 3F, der organiserer nogle af de mennesker i Danmark, der arbejder allerhårdest fysisk, har man regnet ud, at bare et halvt års længere arbejde betyder 66 tusinde flere sten, der skal lægges for en murer, 4000 flere hotelværelser, der skal gøres rent for en stuepige, og at en brolægger skal lægge, hvad der svarer til 250 tons flere chaussesten.
At mange børnefamilier er så pressede på tiden, at de går ned med stress, depression og det, der er værre og i den grad godt kunne bruge nogle bedsteforældre med lidt mere tid og overskud, gør ikke sagen bedre. Med VLAK-regeringens politik risikerer mange børnebørn aldrig at få glæde af deres bedsteforældre, mens de er nogenlunde raske og rørige.
Vil et samfund have vore seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvor de kan bidrage med deres livserfaring og viden, handler det da om at gøre det attraktivt og positivt at blive på arbejdsmarkedet. Lad os da få seniorordninger, hvor man kan trappe langsomt ned med færre arbejdsopgaver, færre timer eller måske en ugentlig fridag frem for systematisk at køre alle seniorer over en kam og tvinge dem til at blive længere.
MANGE HAR jo faktisk overskuddet, styrken og lysten til at fortsætte, så giv dem chancen fremfor at tvinge Finn fra bagagehåndteringen og andre til at hutle sig igennem på smertestillende medicin.
At motivere og anspore seniorer til frivilligt at blive længere på arbejdsmarkedet er, hvad enhver ansvarlig regering burde gøre. Men VLAK-regeringen er åbenbart alt for optaget af eliten, topskattelettelser til folk fra Rungsted Kyst og alt for langt væk fra almindelige mennesker til at vide, hvilke konsekvenser dens politik har.
Nedslidte ældre skal ikke piskes, presses og trædes på med umenneskelig moralprædiken og arbejdstvang. De skal lyttes og tages hensyn til. Det har de ærlig talt fortjent efter så mange år på arbejdsmarkedet og som aktive skatteydere.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.