S om DF-forslag: Nej til forbud - men bedst hvis piger ikke har tørklæde på
Det er bedst, hvis muslimske piger ikke har tørklæde på i skolen, men et forbud er for voldsomt, mener S.
- Det er bedre, hvis piger i folkeskolen ikke har tørklæde på. Vi frygter, at det kan være kvindeundertrykkende og være med til at stigmatisere en gruppe. Men et forbud er at gå for langt. Man griber meget ind i menneskers personlige frihed, mener Dan Jørgensen.
- Det er bedre, hvis piger i folkeskolen ikke har tørklæde på. Vi frygter, at det kan være kvindeundertrykkende og være med til at stigmatisere en gruppe. Men et forbud er at gå for langt. Man griber meget ind i menneskers personlige frihed, mener Dan Jørgensen. Foto: Scanpix/arkiv


Socialdemokraterne vil ikke forbyde muslimske piger og lærere at bære religiøst tørklæde i folkeskolen, sådan som Dansk Folkeparti foreslår. I stedet skal vi forklare forældrene, at kvinder ikke skal bære tørklæde, der ses som kvindeundertrykkende.

Det siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Dan Jørgensen.

- Vi er ikke tilhængere af et forbud. Men der er grund til at diskutere den rolle, tørklædet spiller i samfundet. Det er ikke godt, hvis unge piger tvinges af deres forældre til at bære tørklæde. Man skal opfordre forældre til ikke at gøre det, siger Dan Jørgensen.

DF vil tillade et lille kristent kors, en mindre muslimsk halvmåne i en halskæde eller en jødisk davidsstjerne, siger DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.

- Kan man frygte, at muslimske piger eller lærere føler sig udelukket med et tørklædeforbud?

- Hvis man gennemfører DF's forslag, er der en fare for, at flere muslimske elever forlader folkeskolen til fordel for rene muslimske friskoler. Det kan føre til yderligere stigmatisering og social kontrol af eleverne, mener Dan Jørgensen.

Han vil ikke kalde DF's forslag for symbolpolitik. Trods Socialdemokraternes modstand mod et tørklædeforbud, er partiet rede til at diskutere tørklædets rolle i samfundet, understreger han.

- Det er bedre, hvis piger i folkeskolen ikke har tørklæde på. Vi frygter, at det kan være kvindeundertrykkende og være med til at stigmatisere en gruppe. Men et forbud er at gå for langt. Man griber meget ind i menneskers personlige frihed, mener Dan Jørgensen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.