Flere forsøg peger på større held til rygestop, hvis staten giver tilskud til nikotintyggegummi, plastre og rygestopmedicin.
Derfor er både Socialdemokraterne og De Radikale klar til at drøfte, om ordningen skal være landsdækkende, som en ekspertgruppe under Sundhedsstyrelsen op til kræftplan IV, der præsenteres til efteråret, anbefaler.
Også sundhedsminister Sophie Løhde (V) erklærer sig i Berlingske umiddelbart positiv over for forslaget, mens regeringens tre støttepartier, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, vender tommelfingeren nedad.
En midtvejsevaluering af et igangværende forsøgsprojekt, hvor rygere får op mod 3000 kroner i tilskud, viser, at 52 procent af rygerne er røgfri efter et halvt år. Til sammenligning er tallet 36 procent på landsplan.
- Det er et godt resultat for en målgruppe, der er svær at nå, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), der erklærer sig åben for forslaget.
- Vi kan sagtens tale om tilskud til medicin, men der er punkter, jeg synes, det er mere nærliggende at tale om. Det er de ting, vi kan ændre i strukturen: Eksempelvis at gøre tobakken usynlig i butikkerne og lave neutrale cigaretpakker, tilføjer han.
Over for Ritzau kalder De Radikales sundhedsordfører, Lotte Rod, ordningen for en god idé:
- Vi skal starte med at vide mere om, hvad det koster at gøre gratis, og om det er den bedste måde at hjælpe på.
- Vi skal undgå, at så mange mennesker får kræft. Vi skal gøre vores til, at unge ikke begynder at ryge, og vi skal hjælpe voksne med at holde op.
Hvad angår regningen for gratis rygestophjælp, melder ekspertgruppen intet om. Men tal fra Apotekerforeningen viser ifølge Berlingske, at danskerne i 2014 købte nikotinpræparater for 166 millioner kroner.
Adspurgt om Socialdemokraterne er klar til at finde en pose penge i den størrelsesorden, lyder Flemming Møller Mortensens svar:
- Ministeren må komme med beregninger og forslag, og så må vi drøfte tingene som en helhed.
Blå modstand
Andre toner lyder fra regeringens tre støttepartier.
- Hvis man ikke vil betale for sine egne nikotinplastre, så tror jeg slet ikke, man er motiveret til at holde op med at ryge, siger sundhedsordfører Mette Abildgaard (K), der bakkes op af ordførerkollegaen fra Dansk Folkeparti, Liselott Blixt:
- Selvfølgelig vil tilskud være et incitament til at holde op, men hvis man har råd til at ryge, så har man også råd til at holde op med at ryge.
Rygerne ved godt, at cigaretter er farlige og vanedannende, påpeger sundhedsordfører May-Britt Kattrup (LA):
- Det er ikke rimeligt, at andre borgere skal betale for rygestopkurser. Det at ryge er noget, danskere vælger på et oplyst grundlag.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) erklærer sig ellers positiv over for forslaget i onsdagens Berlingske.
I et forsøgsprojekt har en række kommuner givet cirka 1000 rygere mellem 1500 og 3000 kroner i tilskud til rygestop-medicin. En midtvejsevaluering viser, at 52 procent af deltagerne fortsat er røgfri efter et halvt år mod 36 procent på landsplan.
Men Liselott Blixt tvivler på resultatet, fordi forsøget i hendes egen kommune, Greve, ikke har virket:
- Jeg vil gerne se evalueringer, når der er gået to og fem år, for et halvt år er ikke ret meget.
Resultaterne gør heller ikke indtryk på Mette Abildgaard:
- Hvis vi valgte at give folk 100.000 kroner for at stoppe med at ryge, så ville vi sikkert se, at 100 procent stoppede, siger hun.
- Men man skal stoppe med at ryge, fordi man vil have flere gode leveår med sin familie. Man skal ikke gøre det, fordi man bliver bestukket af staten til at gøre det.
Det er uvist, hvor meget en landsdækkende tilskudsordning vil koste, men eksperter peger på, at pengene under alle omstændigheder er givet godt ud, fordi rygestop mindsker livsstilssygdomme.
Men for Mette Abildgaard er det slet ikke et spørgsmål om penge.
- Jeg nægter, at vi skal udvikle et samfund, hvor staten skal belønne os for at træffe de rigtige valg. Hvad bliver det næste? Skal staten også give tilskud til vores gulerødder, så vi ikke spiser så mange flødeboller?
Hvad foreslår I så i stedet for at få flere eksrygere?
- Vi ser heldigvis, at der kommer færre rygere, fordi danskerne bliver mere bevidste om den forringede livskvalitet, det giver. Så længe rygning sker på et oplyst grundlag, er det ikke min rolle at forbyde folk at ryge.
/ritzau/