S: Indsatsen mod udviste kriminelle virker
Flere indrejseforbud og øget fokus på udviste, der vender tilbage, virker, siger retsordfører fra S.
- Vi vil ikke acceptere, at udlændinge vender tilbage til Danmark, når de har fået indrejseforbud, og det er på den baggrund, at stigningen skal ses, siger S-ordfører Trine Bramsen.
- Vi vil ikke acceptere, at udlændinge vender tilbage til Danmark, når de har fået indrejseforbud, og det er på den baggrund, at stigningen skal ses, siger S-ordfører Trine Bramsen. Foto: MATHIAS CHRISTENSEN/POLFOTO


Når flere kriminelle udlændinge, der er blevet udvist af Danmark, pågribes i landet, så er det et udtryk for, at regeringens indsats virker, lyder det fra retsordfører Trine Bramsen (S).

- Vi vil ikke acceptere, at udlændinge vender tilbage til Danmark, når de har fået indrejseforbud, og det er på den baggrund, at stigningen skal ses, siger hun.

- Det viser netop, at vi har haft et massivt fokus på problemet. Dels ved at give flere indrejseforbud, men også øget fokus fra politiet på de mennesker, der bryder indrejseforbuddet, siger Trine Bramsen.

Rigspolitiet oplyser til TV2, at op mod halvdelen af de udlændinge, der bliver udvist af Danmark på grund af berigelseskriminalitet, helt bevidst bryder deres indrejseforbud.

I 2011 blev 368 personer anmeldt for at bryde deres indrejseforbud, mens tallet var steget til 435 personer i 2013.

De seneste tal viser ifølge TV2, at stigningen er fortsat i 2014, hvor mindst 476 personer er blevet anmeldt for at have overtrådt deres indrejseforbud.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.