Præcis 87.714.905 kroner modtager Socialdemokratiet i 2017 i støtte til partiarbejdet.
Heraf er de 40.490.000 kroner betalt direkte af skatteyderne, og det er en stigning på 11.519.400 skattekroner i forhold til 2016.
Det har Berlingske beregnet.
Socialdemokratiet er således klar topscorer og modtager godt 7,3 millioner kroner flere skattekroner end Dansk Folkeparti, som med i alt 33.160.000 kroner scorer næstflest skatteyder-penge.
Den samlede partistøtte er skruet sammen af midlerne fra statskassen, støtte fra faglige organisationer, foreninger, fonde med videre, privat støtte, medlemskontingenter og EU-oplysningsmidler.
I alt 52 mio. kr. mere
Stigningen fra 2016 til 2017 blev besluttet af et flertal i Folketinget, samtidig med at Lars Løkke Rasmussen skabte VLAK-regeringen i slutningen af november.
I alt blev der af et flertal bestående af Venstre, Liberal Alliance, de Konservative, Socialdemokratiet, Alternativet, de Radikale og SF bevilget ekstra 52 millioner kroner til fordeling mellem partierne. Dansk Folkeparti og Enhedslisten stod uden for aftalen, mens det var Socialdemokratiet og Venstre, der var drivkraften bag lovforslaget, skriver Berlingske.
Ekspertise, analyser og træning
Begrundelsen i lovforslaget er, at partierne har brug for at kunne købe mere ekspertise for at kunne udføre deres parlamentariske arbejde.
Oven i det kommer der udgifter på anslået fire millioner kroner om året i forbindelse med nye ansatte og en ny mulighed for at bruge pengene på at købe vælgeranalyser og medietræning af politikerne, skriver Berlingske.
S og V siger ikke noget
Vedtagelsen har fået skarp kritik af Folketingets formand, Pia Kjærsgaard. Men hverken S eller V har ifølge Berlingske ønsket at udtale sig om aftalen, som Pia Kjærsgaard har kritiseret for at være unødvendig og for at skubbe mere til en tiltagende politikerlede.