Rystet Johanne Schmidt-Nielsen: Frygten må ikke styre vores liv
I en pressemeddelelse sender Johanne Schmidt-Nielsen sine tanker til ofrene for terrorangrebene i Bruxelles og deres pårørende.
- Vores fælles opgave er at forsøge ikke at lade frygten styre vores liv, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
- Vores fælles opgave er at forsøge ikke at lade frygten styre vores liv, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Foto: Scanpix arkiv


- Vores fælles opgave er at forsøge ikke at lade frygten styre vores liv.

Sådan lyder reaktionen tirsdag middag fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen på de frygtelige terrorangreb i Bruxelles, som har kostet mindst 26 mennesker.  

I en pressemeddelelse sender hun sine tanker til ofrene og deres pårørende.  

- Det er desværre ikke første gang, at terrorismen koster menneskeliv. Overalt i verden ser vi angreb på uskyldige civile. Alligevel bliver vi rystede. For heldigvis har vi ikke vænnet os til det, siger hun. 

Det er helt forståeligt, at folk reagerer ved at blive bange, men vi skal ikke lade os styre af angsten, lyder budskabet fra Johanne Schmidt-Nielsen. 

- Vi skal insistere på demokratiet, fællesskabet og frihedsrettighederne. Vi skal insistere på at leve frit, siger hun. 

To eksplosioner ramte tirsdag morgen kort efter klokken 8 Zaventem-lufthavnen i Bruxelles. Den ene eksplosion fandt sted i afgangshallen. Klokken cirka 9.25 ramte en eksplosion metrostationen Maelbeek i hjertet af Bruxelles, det skriver Ritzau på baggrund af internationale rapporteringer. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.