Ryger fik kørt armen over af en taxi
Mand i Esbjerg slap uden større skader, selv om taxi kørte over hans ene arm på Torvegade.
En tabt cigaret på Torvegade i Esbjerg førte til, at en mand fik kørt sin ene arm over af en taxi. Arkivfoto.
En tabt cigaret på Torvegade i Esbjerg førte til, at en mand fik kørt sin ene arm over af en taxi. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


Rygere kan komme galt afsted, når de vil have fat i en smøg.

Tidligt søndag morgen var en mand i Esbjerg udsat for en temmelig usædvanligt uheld. Han fik sin ene arm kørt over af en taxi, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Hændelsen fandt sted på Torvegade lidt før klokken halv syv.

Den 49-årige mand stod og ventede på en taxi, da han tabte en cigaret, oplyser vagtchefen.

Han ville samle den op, men i forsøget faldt han ud på kørebanen.

I det samme kom en taxi forbi og kørte mandens ene arm over.

Heldigvis skete der ingen alvorlig skade på armen, lyder det fra vagtchef Søren Strægaard.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.