Rygeloven fylder 20 år – sådan kæmpede politikerne imod den
1. juli er det 20 år siden, den første danske rygelov trådte i kraft, og bag kampen mod røgen stod – og står – en række markante kvinder.
I dag er rygning tilladt langt færre steder end tidligere,
I dag er rygning tilladt langt færre steder end tidligere, Foto: SCANPIX arkiv


Hvor længe siden er det, du er trådt ind i et røgfyldt lokale? For mange af os sker det efterhånden så sjældent, at vi helt tager røgfriheden for givet.

Du skal ikke tro, du er noget : Læs her, hvorfor Janteloven stadig eksisterer i dag

Men faktisk er det ikke mere end otte år siden, det blev forbudt ved lov at ryge på offentlige steder – og for bare 20 år siden var der overhovedet ingen lov, der regulerede røg i det offentlige rum. Vi kunne bare alle sammen ryge, hvor og hvornår det passede os – og det gjorde vi så. På jobbet, i kantinen, på restauranten, i toget.

En af de første markante stemmer herhjemme, som var for at ændre denne praksis, var den tidligere, nu afdøde radikale socialminister og ikkeryger Aase Olesen, der allerede som menigt folketingsmedlem midt i 1980’erne fremsatte et forslag om røgfri miljøer i Danmark.

– Det er en menneskeret at have røgfri indåndingsluft, sagde hun fra Folketingets talerstol – og blev stemt ned af et storrygende Folketing, der ligesom store dele af befolkningen mente, at rygning var en privatsag.

Det var afsindig svært

Agnete Laustsen fik i 1988 indført et cirkulære om røgfrie miljøer, dog kun i statslige institutioner. Men også hun havde svært ved at samle støtte blandt Folketingets mange rygere – selv i hendes eget parti.

Da cirkulæret syv år senere skulle ophøjes til lov, fik hun direkte ordre fra daværende partileder Hans Engell om, at hun skulle følge partilinjen og stemme imod lovforslaget – eller også skulle hun helt blive væk fra afstemningen.

Hun nægtede og stemte for. Noget, hun med egne ord ”absolut ikke blev populær på”. Den sundhedsminister, der gjorde Agnete Laustsens cirkulære til Danmarks første lov om røgfri miljøer, var også en kvinde.

Læs på Femina.dk, hvorfor dovenskab er ligeså farligt som rygning

Det drejede sig om eks-rygeren Yvonne Herløv Andersen fra Centrum-Demokraterne.

– Det var afsindig svært i begyndelsen. Folketinget var som et skakbræt delt op i rygere og ikkerygere. Vi fik endelig lavet en lov, men det var ikke den lov, jeg gerne ville have haft – det var den lov, der var mulig, siger hun i dag om den 20 år gamle lov, der blot begrænsede, men ikke forbød rygning på offentlige steder.

Yvonne Herløv Andersen holdt selv op med at ryge som 40-årig, efter at hun under et besøg på apoteket havde stukket sin arm ind i en maskine og målt sit alt for høje blodtryk.

På tidspunktet for lovens indførelse havde hun altså været eks-ryger i godt 12 år, og selv om det tog hende selv en hel del gode middage med bøf og rødvin, før hun ikke længere mærkede rygetrangen, kunne hun  ikke lade være med at drille landets mest prominente ryger, dronning Margrethe, da Hendes Kongelige Højhed skulle godkende loven i statsrådet.

– Dronningen sagde: ”Det gælder vel kun offentlige steder?”. Og så kunne jeg jo ikke tie stille, så jeg svarede: ”Indtil videre, Deres Majestæt.” Men hun tog det meget pænt, husker den i dag 72-årige tidligere sundhedsminister.

Et kulturelt tabu

Trods den store modstand mod rygelovens indførelse banede den vej for et holdningsskifte. Den socialdemokratiske sundhedsminister og ikke-ryger Sonja Mikkelsen erklærede sig i hvert fald ”fortrøstningsfuld”, da hun i 2000 skulle forsøge at få sit forbud mod rygning på skolerne igennem i Folketinget – og det gjorde hun ret i, for forslaget blev vedtaget.

Dog først efter en heftig debat, der blandt andet sendte hende på kollisionskurs med sin radikale ministerkollega i Undervisningsministeriet, Margrethe Vestager. Omkring to år senere begyndte en overlæge i Kræftens Bekæmpelse for alvor at sætte fokus på den kræftfremkaldende effekt ved passiv rygning og anbefale indendørs rygeforbud på arbejdspladser og offentlige steder.

Hun hedder Inge Haunstrup Clemmensen og betragtes i dag som ”mor” til den nye, strammere rygelov fra 2007, der gjorde det forbudt at ryge indendørs på arbejdspladser og offentlige steder. Den blev i øvrigt til under en både rygende og mandlig sundhedsminister, nemlig Venstres Lars Løkke Rasmussen.

Kæmper videre

Inge Haunstrup Clemmensen finder det “helt fantastisk” at se på, hvor vi står i forhold til rygning i dag, sammenlignet med for 20 år siden. Men hun er ikke helt færdig med kampen endnu.

– Vi har stadig rygerum og rygekabiner, og det svarer jo til at sige, at du gerne må tisse i den ene ende af badebassinet. Dem skal vi af med. Og så skal forbuddet mod rygning selvfølgelig indføres på alle værtshuse uanset størrelse – for jo mindre værtshuset er, jo større er røgkoncentrationen.

Af Mette Trudsø (ryger indtil 2009), FEMINA, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.