RYANAIR: DISCOUNT I LUFTEN
Ryanair vil mødes med fagbevægelsen
Lavprisselskabet Ryanair er klar til at mødes med fagbevægelsen – men ikke for at diskutere overenskomst.
For første gang vil Ryanair mødes med fagbevægelsen.
For første gang vil Ryanair mødes med fagbevægelsen. Scanpix


Efter konsekvent at have afvist at mødes med fagbevægelsen, er der nu nye toner fra Ryanair.

På et pressemøde torsdag fortalte Ryanairs kommercielle direktør David O’Brien nemlig, at de er klar til at mødes med fagbevægelsen.

- Vi er kommet op med flere forslag til datoer for at mødes med Serviceforbundet, og vi vil gerne mødes med dem, lød det fra Ryanair-chefen.

LÆS OGSÅ: Ryanairs opsang til danskerne: I tror, I er verdens centrum

I Flybranchens Personale Union (FPU) er man glade for, at Ryanair er parate til at mødes.

- Mig bekendt er det ikke sket før, så jeg er meget positivt overrasket, lyder det fra formand i FPU, Thilde Waast.

Stadig ingen overenskomst

Ifølge Ryanair-chefen skal FPU dog ikke sætte næsen op efter for meget.

- Vi taler ikke med dem om at indgå en overenskomst, understregede David O’Brien nemlig på pressemødet.

LÆS OGSÅ: Ryanair i København: Vi vil IKKE indgå overenskomst

Thilde Waast ser det alligevel som en åbning.

- Vi er bare glade for, at de endelig har taget imod vores invitation. Og det er et sted at starte. I første omgang er jeg bare glad for at få chancen for at sige, hvad vi synes, vilkårene skal være for det flyvende personale. Så må vi tage den derfra, understreger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.