Ryanair vil have 'den danske model' for EU-domstolen
Den danske model, hvor man kan sympatistrejke, er ikke i overensstemmelse med EU-reglerne, mener Ryanair, der vil have 'den danske model' for EU-domstolen.
Den danske model, hvor fagbevægelsen kan lave sympatistrejker og lamme virksomheder, strider imod EU-retten, mener Ryanair, der vil have 'den danske model' testet ved EU-domstolen.
Den danske model, hvor fagbevægelsen kan lave sympatistrejker og lamme virksomheder, strider imod EU-retten, mener Ryanair, der vil have 'den danske model' testet ved EU-domstolen. Erik Refner / Scanpix arkiv


Fagbevægelsens mulige blokade mod det irske flyselskab Ryanair i Københavns Lufthavn kan munde ud i et blodigt slag om hele den danske arbejdsmarkedsmodel ved EU-domstolen.

Hvis den danske arbejdsret blåstempler en sympatiblokade mod Ryanair, agter selskabet nemlig at føre sagen videre i EU-systemet.

Det understreger selskabets topledelse i et interview med DR Nyheder.

- Hvis den danske arbejdsret når frem til, at en sympatiblokade mod Ryanair vil være lovlig, så vil vi forsøge at få EU-domstolen til at behandle sagen. Og domstolen kan nå frem til, at den danske model ganske enkelt ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne, hvilket vi jo mener, siger selskabets næstkommanderende, kommerciel direktør David O'Brien, da DR Nyheder besøger selskabet i hovedkontoret nær Dublin Lufthavn.

Vilkår fra en svunden tid

Arbejdsretten i Danmark er i disse uger i gang med at hastebehandle spørgsmålet om, hvorvidt irske Ryanair lovligt kan udsættes for sympatiblokade fra en række LO-forbund i Københavns Lufthavn, hvis de nægter at tegne overenskomst med Flyvebranchens Personaleunion (FPU) for det flyvende personale i Danmark.

Ved en sympatiblokade må medlemmer af LO-forbund ikke udføre arbejde for Ryanair - der dermed ikke kan få håndteret bagage, leveret brændstof eller catering, når de efter planen åbner deres base med fly og mandskab i København 26. marts.

Sympatikonflikter er en indgroet del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Men det vil være i dyb strid med EU-reglerne, hvis Ryanair rammes af en sådan, mener selskabets personaledirektør, Eddie Wilson, der uddyber synspunktet:

- Den danske model, hvor man dybest set kan afpresse folk til at indgå kollektive aftaler, de ikke ønsker, og bogstaveligt talt ødelægge folks forretning, det er helt sikkert ikke i overensstemmelse med EU-reglerne, siger han.

- Vi vil naturligvis lytte til Arbejdsretten. Men hvis vi taber sagen, vil vi appellere den til Europa. For den danske model stemmer helt klart ikke overens med europæisk lov. Intet andet land, jeg kender til, tillader, at nogen kan sige til en virksomhed, at de vil stoppe med at levere en serviceydelse til dem, med mindre de indgår en overenskomst. Det er nonsens, siger Eddie Wilson.

- Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Vi er alle blevet medlemmer af EU for at opnå frihed og færre regler til gavn for forbrugerne. Og i denne situation kræver fagforeningerne så, at vi skal fastholde vilkår fra en svunden tid og påtvinge Europas mest innovative luftfartsselskab nogle dybt ineffektive vilkår, siger han.

LO: Mest en trussel

Eddie Wilson understreger, at Ryanair vil gå langt og bruge mange penge på advokater for at få ret:

- For det er et ekstremt vigtigt og principielt spørgsmål. Vi er nødt til at sikre arbejdskraftens fri bevægelighed gennem Europa. Luftfartsbranchen blev liberaliseret for 25 år siden. Og man kan ikke stadig have denne bremse i systemet, der forhindrer folk i at konkurrere frit, siger han.

Det er en kompliceret proces at få EU-domstolen til at behandle en sag. Typisk sker det gennem de nationale domstole - herunder Arbejdsretten - eller en EU-kommissær - for eksempel konkurrencekommissæren, der for tiden er danske Margrethe Vestager - der kan bede domstolen om at tage stilling til et konkret spørgsmål.

LO's advokat, Peter Nisbeth, der repræsenterer fagbevægelsen i den aktuelle sag i Arbejdsretten, tager afslappet på Ryanairs udmelding:

- Jeg ser det mest bare som en trussel. Før de mere konkret melder ud, hvordan de har tænkt sig at få sagen for EU-domstolen, og hvad de præcist vil bede den forholde sig til, så er det svært for mig at forholde mig til truslen, siger han til DR Nyheder.

Skulle det ende med, at EU-domstolen rent faktisk tager sagen op, tror han dog på medvind til den danske model:

- Vi ser en tendens til, at EU-domstolen i stadig højere grad anerkender, at arbejdsmarkedets parter bør have nogle legale spilleregler, hvoraf konfliktvåbnet er ét af dem, siger han.

Ryanair har allerede meldt ud, at man i tilfælde af en lovlig blokade 26. marts vil droppe planerne om en base i København, og i stedet blot benytte Københavns som en destination, hor der altså ikke er fly og mandskab tilknyttet.

En base er dog en klar fordel for et flyselskab, da man hurtigere kan omlægge ruter, flyve tidligere om morgenen og bedre dække sygefravær.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.