Ryanair-dom falder på onsdag
Om få dage bliver det afgjort, om fagbevægelsen kan starte konflikt med Ryanair. En konflikt, der kan betyde aflyste ferierejser for danskere.
En mulig konflikt kan gå ud over sommerrejseplaner med flyselskabet Ryanair
En mulig konflikt kan gå ud over sommerrejseplaner med flyselskabet Ryanair Foto:Andrew Yates/Scanpix/Arkiv


Onsdag den 1. juli vil Arbejdsretten afsige dom i sagen mellem flyselskabet Ryanair, der nægter at forhandle overenskomst, og den danske fagbevægelse, skriver dr.dk.

Hvis retten giver grønt lys til, at fagbevægelsen må indlede konflikt mod det irske flyselskab, vil det højst sandsynligt gå ud over danske familiers sommerferierejse med Ryanair, da fagbevægelsen vil forhindre Ryanairs aktiviteter i luften.

Ansatte kan nægte at røre ved Ryanair

Det kan blandt andet ske ved, at flymekanikere fra Dansk Metal kan nægte at røre ved fra Ryanair og 3F’ere kan nægte at laste flyene med bagage. Alt sammen som led i en dansk såkaldt sympati-blokade mod det irske flyselskab.

Sagen mellem Ryanair og dansk fagbevægelse bunder i, at Ryanair nægter at forhandle dansk overenskomst for de ansatte i flyselskabet. Der har siden Ryanairs indtog i Danmark i foråret været kontrovers mellem den danske fagbevægelse, anført af LO, og Ryanair.

Billige flybilletter og ringe forhold

Ryanair er kendt for at tilbyde billige flybilletter og udskældte løn- og ansættelsesvilkår for de ansatte.

Den danske fagbevægelse vil ikke acceptere de forhold. Derfor vil de med en mulig sympatikonflikt presse Ryanair til at forhandle overenskomst.

En konflikt kan træde i kraft fem dage efter, der er givet grønt lys fra Arbejdsretten, som altså kommer med en afgørelse på onsdag.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.