Ruslands militær er tidligere blevet kritiseret for at komme for tæt på andre landes grænser og fartøjer i Østersøen, og denne gang kommer kritikken fra et amerikansk krigsskib, der følte sig provokeret af to russiske jagerfly.
De to jagerfly fløj tæt på skibet USS Donald Cook, og ifølge skibets kaptajn foretog de russiske fly et simuleret angreb, hvor de var inden for ni meters afstand af den store destroyer. Det Hvide Hus har efterfølgende kritiseret Ruslands militær for at foretage risikable og provokerende øvelser i Østersøen.