Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Russerne skal vænne sig til danske varer

Ruslands medlemskab af WTO gør det nemmere at tjene penge på det russiske marked, lyder det fra branchen.

22. aug. 2012 kl. 12:59
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Nu da Rusland er kommet med i verdenshandelsorganisationen WTO, bliver det nemmere for danske virksomheder at eksportere - og investere - i det russiske marked.

Det vurderer afsætningspolitisk chef i Dansk Industri (DI), Peter Tagesen.

- Den danske eksport til Rusland i dag er på 12 milliarder kroner og har udviklet sig gunstigt igennem de sidste otte til 10 år. Det her vil være med til at gøre det endnu nemmere at eksportere og for den sags skyld også investere i Rusland, mener han.

Medlemskabet er ifølge DI-chefen dog næppe nogen trylleformular. Snarere er der tale om en proces, hvor det gradvist vil blive nemmere at drive forretning på det russiske marked.

DI forventer, at medlemskabet vil sænke de høje toldsatser på det russiske marked samt få tilpasset hidtil uigennemskuelige regler og standarder til internationale spilleregler.

- Det er et had-kærlighedsforhold til det russiske marked. Man kan tjene gode penge, men det er et meget besværligt marked. I Danmark har vi mange små og mellemstore virksomheder, som måske har valgt markedet fra, fordi det er besværligt, siger han.

Hos Landbrug & Fødevarer glæder man sig også over medlemskabet. Rusland sender et positivt signal ved at indgå nogle svære kompromisser, lyder det fra handelspolitisk chef, Anna de Klauman.

- Rusland vil gerne modernisere fødevaresektoren, og der passer vores kompetencer godt ind. De vil gerne være selvforsynende, så de skal blive effektive og producere samt have høj fødevaresikkerhed, hvilket vi kan bidrage med, forklarer hun.

Anna de Klauman ser især fordele ved et nærmarked. Modsat i Kina og Brasilien kan friske produkter sælges nemt og billigt, fordi man ikke skal sejle i mange timer, lyder det.

DI hæfter sig også ved, at en kæmpe fordel ved integrationen mellem markederne er, at det tvinger Rusland til at gøre reglerne åbne på den måde mindske den ellers høje korruption.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites