Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Russere rasende over Putin-valgsvindel

Befolkningen er rasende på Vladimir Putin, fordi han har ydmyget dem, fortæller dansk valgobservatør.

5. marts 2012 kl. 08:13 (opdateret kl. 09:48)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Ruslands premierminister og præsidentkandidat Vladimir Putin med tårer i øjnene, da han søndag aften udråbte sig selv som vinder af præsidentvalget  i Rusland.
Ruslands premierminister og præsidentkandidat Vladimir Putin med tårer i øjnene, da han søndag aften udråbte sig selv som vinder af præsidentvalget i Rusland. Foto: AP Photo/Ivan Sekretarev / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Millioner af russere vil i dag gå på gaden i protest mod Vladimir Putin.

De er utilfredse med, at han allerede i går, søndag aften, gik på scenen og udråbte sig selv som vinder, inden alle stemmer var optalt efter dagens valg i Rusland.

Det fortæller den danske folketingspolitiker Michael Aastrup Jensen (V), der er i landet som valgobservatør.

"Jeg var selv på den Røde Plads, da Putin gik ud for at lade sig hylde af sine fans. Og jeg mødte rigtig mange almindelige russere, der gik væk derfra, fordi de var simpelthen rasende og chokerede over, at Putin på den måde giver den sidste ydmygelse ved at gå på scenen, før valget reelt er over," siger han til Newspaq.

Stemningen i Moskva er derfor særdeles anspændt, lyder det fra valgobservatøren.

"Allerede i dag er der anmeldt de første store demonstrationer i Moskva, og de vil efter rygterne også brede sig til flere andre storbyer. Så der er rigtig mange russere, der er trætte, sure og reelt rasende," forklarer Michael Aastrup Jensen.

Der er registret mere end 3.500 meldinger om potentielle overtrædelser i forbindelse med valget i Rusland.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites