Selv om Rusland holder et landsomfattende parlamentsvalg søndag, er der ikke meget debat i og omkring hovedstaden Moskva.
Parlamentsvalget kommer efter nogle tumultagtige år, hvor landet har annekteret halvøen Krim fra Ukraine under den værste krise med Vesten siden afslutningen på den kolde krig. Derudover kæmper russerne med dyb økonomisk krise, og den russiske hær er dybt involveret krigen i Syrien.
Men disse banebrydende udviklinger og kriser bliver næsten ikke berørt i valgkampen.
Uden for nedgangene til metroen er der fra tid til anden en ældre kvinde eller en studerende, som for at tjene nogle ekstra penge omdeler foldere for politiske partier, som enten lovpriser eller kritiserer præsident Vladimir Putin.
På det statslige tv er der regelmæssige debatter mellem forskellige politikere. Det er altid enten ophedede diskussioner mellem modstandere og tilhængere af Kreml eller politikere, som blot opremser deres partiprogrammer.
Hvordan adskiller denne valgkamp sig fra den forrige i 2011? Ved at være den mest stillestående og passive valgkamp i de seneste ti år, skriver den uafhængige overvågningsgruppe Golos i en rapport om, hvordan medierne dækker valgkampen.
De fleste vælgere lever med faldende indkomster og tiltagende fattigdom, og ingen tvivler på, at de partier, som er loyale over for den stærke mand i russisk politik, vil dominere valget.
Men økonomer advarer om, at Putins regeringer har forsøgt at gennemføre vigtige strukturelle reformer, og at Rusland risikerer år med stagnation.
- For første gang i 15 år finder et valg sted på et tidspunkt, hvor indtægterne falder, siger Jekaterina Schulmann på det russiske akademi for national økonomi.
Mange russere kæmper for at klare sig på meget små pensioner, beskedne børnepenge og stadigt stigende udgifter til el, gas og mad.
Men selv om Putins parti, Forenet Rusland, er gået tilbage, dominerer partiet stadig både i medierne og i politik, og et systemskifte synes at ligge fjernt.
/ritzau/Reuters