Rusland truer: Danmark kan blive mål for atomangreb
Den russiske ambassadør advarer i dag i et læserbrev i Jyllands-Posten om, at Danmark kan blive mål for et muligt russisk atomangreb, hvis vi tilslutter os Natos missilforsvar.
Ruslands ambassadør Mikhail Vanin advarer om, at Danmark kan blive mål for et muligt russisk atomangreb, hvis vi tilslutter os Natos missilforsvar. Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) advarer mod, at lade tonen eskalere.
Ruslands ambassadør Mikhail Vanin advarer om, at Danmark kan blive mål for et muligt russisk atomangreb, hvis vi tilslutter os Natos missilforsvar. Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) advarer mod, at lade tonen eskalere. Erik Refner, Scanpix/arkiv


Danmarks forhold til Rusland kan blive endnu mere anstrengt. I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag advarer den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, om, at Danmark vil blive mål for et muligt russisk atomangreb, hvis vi tilslutter os Natos missilforsvar.


"Jeg tror ikke, at danskerne helt forstår konsekvenserne af, hvad der sker, hvis Danmark tilslutter sig det amerikansk-styrede missilforsvar. Sker det, bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler," siger Mikhail Vanin til Jyllands-Posten og fortsætter:

"Danmark vil blive en del af truslen mod Rusland. Det vil blive mindre fredeligt, og forholdet til Rusland vil tage skade. Det er naturligvis jeres beslutning - jeg vil blot minde jer om, at I vil miste både penge og sikkerhed. Samtidig råder Rusland over missiler, som garanteret kan gennemtrænge det fremtidige globale missilforsvarssystem."

Advarslen vækker undren og vrede blandt danske politikere.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger til Jyllands-Posten:

"Hvis han har udtalt sig i den retning, er det selvfølgelig uacceptabelt. Rusland ved udmærket godt, at Natos missilforsvar er defensivt og ikke er vendt mod dem. Vi er uenige med Rusland om mange vigtige ting, men det er vigtigt, at tonen mellem os ikke eskalerer."

Læs mere på www.jyllands-posten.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.