Rumænske hjemløse tager til Danmark for at finde job
Rumænere søger mod Danmark for at finde job, men mange har aldrig haft et job i hjemlandet.
Drømmen om at finde et arbejde trækker mange rumænere til Danmark.
Drømmen om at finde et arbejde trækker mange rumænere til Danmark. Foto: Scanpix


Hver anden af de hjemløse rumænere i København har aldrig haft regulært arbejde i hjemlandet, viser rapport.

I flere danske byer er rumænske hjemløse i gaderne ved at blive ligeså fast del af den danske sommer, som camping og jordbær med fløde.

Selvom de hjemløse som regel lever af at tigge og samle pant, er det ikke den levevej, der trækker dem til Danmark. Det er derimod drømmen om et arbejde. De fleste rumænske hjemløse ender på gaden, fordi de ikke kan finde job. Det dokumenterer en rapport fra forskningscentret FAFO i Norge.

Det skriver Fagbladet 3F.

Rapporten er betalt af det danske Rockwool Fondens Forskningsenhed. Forskerne har interviewet 1.200 hjemløse rumænere i København, Oslo og Stockholm.

- De fleste tager herop, fordi de håber på at tjene penge. De vil gerne finde et arbejde, men dem der ender på gaden må forsørge sig med tiggeri, samle flasker og i nogen grad også kriminalitet, fortæller Anne Britt Djuve, der er forskningschef hos FAFO.

Og problemet for mange er, at de har enormt svært ved at finde arbejde i Rumænien. Hver anden af de hjemløse i København har aldrig haft regulært arbejde i Rumænien.

Forskerne ved ikke, hvor mange hjemløse rumænere, der lever i Danmark. Der er 18.500 rumænere, der arbejder i Danmark.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2013 viser, at månedslønnen for rumænere, der kommet til Danmark og har fået officielt arbejde, er 15.200 kroner. Indtjeningen fra arbejdet på gaden er noget mindre. I København tjener de i snit 195 kroner om dagen, hvilket maksimalt giver 6.000 kroner om måneden. Alligevel er det en god indtjening.

- Nogle bliver skuffede, især dem der troede, at de kunne finde arbejde. Men andre siger, at de er meget taknemmelige. Selvom de er blevet overfaldet, sparket eller spyttet på, synes de det er bedre end derhjemme, hvor forholdene for dem ofte er endnu værre, siger Anne Britt Djuve.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.