Rumæner styrede enormt kriminelt netværk i Danmark
47-årig rumæner sørgede for, at op mod 1000 landsmænd fik identitetspapirer, som blev brugt til bedragerier.


Navnet på en 47-årig rumæner bliver mandag nævnt igen og igen ved Retten i Lyngby.

Med korslagte arme sidder manden bag navnet, ED, fredsommeligt og leger med ledningen til sine høretelefoner, men beskyldningerne mod ham er ganske alvorlige.

Ifølge anklagemyndigheden er den lille skallede mand blandt de absolutte topfolk i danmarkshistoriens største sag om menneskehandel, som politiet har døbt Operation Hvepsebo.

Her er 22 personer tiltalt for at have lokket 300 fattige rumænere til Danmark og udnyttet dem til økonomisk kriminalitet for op mod 40 millioner kroner.

Politiet har efterforsket Hvepsebo-sagen i fem celler, og det er sagens celle 1 med 14 tiltalte, der efter 42 retsmøder er ved at være forbi.

I sin afsluttende procedure sammenligner senioranklager Jette Malberg den 47-åriges foretagende med en dybt organiseret og strømlinet virksomhed.

Ud over en direktion med ED i toppen tæller "virksomheden" en driftsafdeling, der har til opgave at transportere, huse og forpleje de mange rumænere.

Der er også en administration, som holder styr på rumænernes identiteter, cpr-numre og forskellige koder, som bruges til bedragerierne.

Produktionsafdelingen står ifølge anklageren for at begå bedragerierne, mens indkøbsafdelingen har til opgave at lokke yderligere rumænere til Danmark.

- Sikkert er det, at alle udfylder en eller anden rolle med henblik på at malke det danske samfund, siger Jette Malberg om de 14 tiltalte.

Ved tidligere retsmøder har flere af de tiltalte i vidt omfang erkendt sig skyldige.

Det gælder også ED, der efter eget udsagn har hjulpet op mod 1000 rumænere med at fuske sig til danske cpr-numre ved hjælp af falske ansættelseskontrakter.

En del af cpr-numrene blev siden brugt til økonomisk bedrageri, herunder til leasing af biler, optagelse af kviklån og til køb af mobiltelefoner på afbetaling.

I alt er de tiltalte anklaget for at have lokket 115 fattige rumænere til Danmark med løfter om arbejde. I stedet endte deres identiteter med at blive misbrugt til bedragerier.

26 af tilfældene er ifølge anklagemyndigheden så alvorlige, at der er tale om menneskehandel.

Den del af tiltalen nægter ED sig imidlertid skyldig i. Han påstår, at rumænerne udmærket vidste, at turen til Danmark handlede om at begå kriminalitet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.