Rubio vil droppe politik og søge fremtid som privatmand
Nej jeg skal ikke være nogens vicepræsident, siger Florida-senator, der ikke genopstiller som senator.
Tirsdagens primærvalg i Florida blev enden på Marco Rubios præsident-drømme.
Tirsdagens primærvalg i Florida blev enden på Marco Rubios præsident-drømme. Foto: Paul Sancya/AP


Den detroniserede republikanske præsidentkandidat Marco Rubio siger, han vil afslutte sin periode som senator i USA, og at hans fremtid er som privatperson

Han forklarer, at han ikke genopstiller til Senatet ved valget 8. november. Han vil heller ikke søge noget offentligt embede, når han forlader Senatet, hvor han blev valgt ind i 2010.

- Nej, jeg skal ikke være nogens vicepræsident, fortæller han til journalister i den amerikanske kongres.

- Jeg vil afslutte min periode i Senatet i løbet af de næste ti måneder, og fra januar vil jeg være en privatperson, siger den 44-årige politiker.

Rubio, hvis forældre stammer fra Cuba, valgte at trække sig ud af det republikanske opgør om præsidentnomineringen, efter han tirsdag var ude af stand til at vinde primærvalget i sin egen stat Florida.

Det blev i stedet Donald Trump, som løb med samtlige de delegerede, der var på spil i Florida. Det har bragt den excentriske mangemilliardær et stort skridt nærmere nomineringen som Det Republikanske Partis præsidentkandidat.

Rubio bliver spurgt, om han udelukker at stille op til et politisk embede i fremtiden.

- Jeg stiller ikke op som guvernør, jeg stiller ikke op til genvalg i Senatet. Når det er sagt, ja hvem ved?

Rubio var den republikanske ledelses foretrukne kandidat, efter hans mentor i Florida, den tidligere guvernør Jeb Bush, valgte at træde ud af republikanernes præsidentopgør.

Men lige som Bush formåede Rubio ikke at mobilisere de republikanske vælgere, selv om han havde pengestærke folk bag sit kandidatur.

Han blev også beskyldt for at være for uerfaren og for at være for tæt på den neokonservative fløj i Det Republikanske Parti.

De neokonservative havde stor indflydelse på den tidligere republikanske præsident George W. Bushs udenrigspolitik og de krige i Afghanistan og Irak, der fulgte.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.