Royale bryllupsplaner er afsløret
Prins Carl Philip og Sofia Hellqvist skal giftes til juni. Nu har et militærdokument afsløret nogle af parrets bryllupsplaner.
Prins Carl Philip og Sofia Hellqvist skal giftes til juni. Nu er sløret - ved en fejl - løftet for nogle af bryllupsplanerne.
Prins Carl Philip og Sofia Hellqvist skal giftes til juni. Nu er sløret - ved en fejl - løftet for nogle af bryllupsplanerne. Foto: JONAS EKSTROMER/AP


Der er tale om et vaskeægte prinsessebryllup, når svenske prins Carl Philip og hans forlovede Sofia Hellqvist giver hinanden deres 'ja' til sommer.

Brylluppet skal stå om eftermiddagen den 13. juni i Slotskirken på kongeslottet i Stockholm. Det ventes at kongelige fra nær og fjern vil flokkes til Sverige for at deltage i festlighederne iført deres fineste klæder, gallakjoler og diademer. Hoffet og parret selv har holdt tæt med bryllupsplanerne, men den svenske avis Expressen har fået fingre i et militærdokument, der løfter sløret for nogle af bryllupsdetaljerne.

For at fejre det nygifte par, vil der lyde en kongelig salut fra Skeppsholmen, hvor 21 skud vil blive affyret. Efter ceremonien skal prins Carl Philip og prinsesse Sofia køre i en åben vogn trukket af flere heste gennem det centrale Stockholm. Her vil svenskerne stå klar med hyldest og flag, som det skete under både kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleines bryllup.

Et storslået royalt bryllup kræver også, at sikkerheden er i top. Derfor vil der stå både civile og uniformerede betjente og ikke mindre end 1400 soldater langs ruten, og soldater vil patruljere ved slottet. De har ifølge dokumentet fået strenge ordrer til, hvordan de skal opføre sig under patruljerne.

Det forelskede par flyttede sammen i 2010 og sidste år blev de forlovet. Nu varer det ikke længe før, de endelig kan give hinanden deres 'ja'.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.