Royal familie inviterer folk ind i privaten
Britiske prins Charles og hertuginde Camilla af Cornwall åbner deres royale gemakker op for besøg fra offentligheden.
Nysgerrige sjæle kan nu få lov til at besøge prins Charles' og hertuginde Camillas hjem. Arkivfoto.
Nysgerrige sjæle kan nu få lov til at besøge prins Charles' og hertuginde Camillas hjem. Arkivfoto. Foto: Ben Stansall/AP


De royale gemakker i Clarence House i London har lagt hus til nogle af de mest private stunder i det britiske kongehus, men nu får offentligheden lov til at stikke næsen inden for og se, hvordan prins Charles og hertuginde Camilla af Cornwall har indrettet sig i det berømte hus.

Det skriver britiske The Telegraph, som kan berette, at Clarence House fra nu til oktober åbner for besøg fra nysgerrige sjæle.

Det bliver dog ikke alle prinsens gemakker, som offentligheden får lov til at snuse rundt i.

Blot fem rum i den kongelige residens bliver åbnet for offentligheden, og det mest berømte af disse bliver formentlig rummet, der går under navnet "The Morning Room" eller "morgenrummet" på dansk.

Her fik lille prins George taget sit allerførste officielle dåbsfoto, og rummet er ifølge The Telegraph dekoreret med personlige familiefotos af hele den kongelige familie.

Blandt nogle af de nyere familiefotos er blandt andet et billede af prins George, som holder sin lillesøster, prinsesse Charlotte. Det billede har ifølge mediet fået en central plads i morgenrummet på kaminhylden.

Se nogle billeder fra Clarence House på The Telegraphs hjemmeside her: http://www.telegraph.co.uk/news/2016/08/01/clarence-house-opens-to-the-public-revealing-prince-charles-fami/

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.