Grevinde Alexandra har i 19 år været protektor for DR's pigekor. Nu har koret droppet grevinden. Det skriver mx.dk.
DR's ensemblechef, Kim Bohr, oplyser i en e-mail til metroxpress, at DR's pigekor har været glade for samarbejdet med grevinde Alexandra, og at de er 'er blevet enige om, at det er nu, de skal ad nye veje'.
En royal ekspert tror dog ikke på, at koret har været tilfredse med grevindens arbejde og betragter det som en fyring.
"Hun har simpelthen ikke gjort det godt nok. Hvis hun havde ydet et godt arbejde og været med til at sætte pigekoret på verdenskortet, ville hun jo ikke blive fyret. Pigekoret har brug for en dygtig protektor, der kan brande det internationalt, og i stedet er de endt med en slags mutationskongelig. Det er et forvirret signal at sende til omverdenen," siger Trine Villemann, der er forfatter til en afslørende bog om kongehuset.
Vil miste flere protektioner
Trine Villumsen beskriver fyresedlen som ydmygende. Hun forestiller sig, at fyringen som protektor for DR's pigekor kan skabe en dominoeffekt, så grevinde Alexandra vil miste flere af sine protektioner, hvor protektionen for koret var den mest prominente.
"Vi har i forvejen to prinsesser, der fylder mere og mere og så er der ikke længere plads til Alexandra," mener Trine Villemann, der også er overbevist om, at protektionen prinsesse Maries, når hun sammen med prins Joachim og deres børn flytter til København senere på året.
Trine Villumsen gætter på, at en undersøgelse fra tidligere på året, som viste, at 65 procent af danskerne ikke mener, at grevinde Alexandra burde modtage penge fra staten, kan have haft indflydelse på korets beslutning.