Royal bryllupsmenu sat til salg
Menukortet for bryllupsmorgenmaden til prins William og hertugindes Kates store dag den 11. april 2011 bliver nu sat til salg.
Prins William og hertuginde Kate blev gift den 29. april 2011.
Prins William og hertuginde Kate blev gift den 29. april 2011. Foto: Matt Dunham/AP


Hvis man ikke var blandt de indbudte gæster til eventyrbrylluppet mellem prins William og hertuginde Kate, har man nu mulighed for at smage lidt på den romantiske dag.

Menukortet til bryllupsmorgenmaden bliver nemlig snart sat til salg hos auktionshuset Reeman Dansie i den engelske by Colchester. Det skriver Hello! Magazine.

Menuen afslører, at morgenmaden blandt andet bød på økologisk lam, laks, krabbe, forårsgrøntsager, engelske asparges og Jersey Royal-kartofler - serveret med kaffe og frisk pebermynte-the.

Ud over menukortet bliver der sat yderligere kongelige effekter til salg såsom breve, julekort og telegrammer, der er modtaget af medlemmer fra det britiske kongehus. Blandt andet et håndskrevet brev fra afdøde prinsesse Diana og et underskrevet portrætfoto, som forventes at kunne indbringe op til 35.000 kr.

De kongelige effekter er blevet opkøbt af den afdøde Jim Hanson, der beskrives som en "ekstraordinær samler." Derfor er auktionslederen James Grinter meget imponeret og begejstret over de eksklusive royale effekter.

- Det er meget sjældent at finde sådan en bemærkelsesværdig kongelig samling som denne. Tingene spænder over 200 år fra dronning Victoria til vores nuværende dronning, siger han til avisen og tilføjer:

- Bredden, kvaliteten og standen på de enkelte sager er forbløffende.

Nogle af tingene er allerede sat til salg her: http://www.reemandansie.com/index.php?_a=viewCat2&catId=3273

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.