Royal babylykke: Nu bliver regentparret i Sverige farmor og farfar
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia venter deres første barn. Den lille ny ventes i april 2016.
Den svenske prins Carl Philip og prinsesse Sofia Hellqvist venter barn til april næste år.
Den svenske prins Carl Philip og prinsesse Sofia Hellqvist venter barn til april næste år. Foto: Anders Wiklund/AP/AP


Svenske prins Carl Philip og prinsesse Sofia venter deres første barn, oplyser det svenske hof på sin hjemmeside.

Annonceringen kommer kun en måned efter, at prins Carl Philips storesøster, kronprinsesse Victoria kunne løfte sløret for sin anden graviditet.

- Vi er så lykkelige og glade for at kunne fortælle, at vi nu venter vores første barn. Vi glæder os meget, siger prinseparret på hjemmesiden.

Den lille ny ventes at komme til verden til april 2016, og historien om familieforøgelse bringer mere glædeligt at tale om i den skandaleplagede kongefamilie.

- Sofia har det godt, og parret er glade og naturligvis spændt, siger hoffets informationschef, Margareta Thorgren.

Det er første gang, at det svenske regentpar bliver farmor og farfar.

- Kongen og dronningen er meget glade og taknemmelige for, at de får børnebørn. Det er skønt, at der også privat sker gode ting for den kongelige familie, siger informationschefen.

Den royale familie har været i fokus med flere historier og rygter om blandt andet utroskab og mafiaforbindelser. Derfor har kongefamilien også oplevet faldende popularitet i befolkningen.

Kong Gustaf er i centrum for de værste rygter og saftigste historier. Kongen blev i 2010 i en bog beskyldt for at have været dronningen utro og for at dyrke kontakter i en mafiagruppe.

Kongen har siden bekræftet, at han var utro og tilføjet, at han nu ser frem.

- Det er altid dejligt med kongelige børn, og til forskel for alle andre nyheder, er dette en glad historie, siger en iagttager af det svenske kongehus, Sten Hedman, til nyhedsbureauet TT.

Hofeksperten spår, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia vil have flere børn.

- De giftede sig i sommer, og de er ikke purunge. De har begge passeret 30 år, og de vil måske have et par eller tre børn. Det er bedst at være hurtigt ude, lyder den royale eksperts råd til Carl Philip og Sofia.

/ritzau/FOKUS/TT

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.