Romney overvejer at genopstille som præsident
Republikaneren Mitt Romney overvejer at stille op til præsidentposten, når Barack Obama går af i 2016.
Mitt Romney vil endnu en gang forsøge at blive republikanernes præsidentkandidat. Det fortalte han på et møde fredag. Han har dog ikke meldt det ud det offentligt.
Mitt Romney vil endnu en gang forsøge at blive republikanernes præsidentkandidat. Det fortalte han på et møde fredag. Han har dog ikke meldt det ud det offentligt. Foto: Jim Cole, AP, POLFOTO/free


Den amerikanske politiker Mitt Romney overvejer at stille op til præsidentposten i USA til det næste valg i 2016. Det skriver Wall Street Journal.

Den 67-årige Mitt Romney har tidligere sagt til flere journalister, at han ikke var interesseret.

Men nu skulle han ved et møde have sagt, at han overvejer at forsøge at blive republikanernes præsidentkandidat en tredje gang.

Romney forsøgte at blive republikanernes præsidentkandidat i 2008, men her blev det John McCain, der blev opstillet. Det lykkedes for han 2012 at blive opstillet, og her kæmpede han om vælgerne gunst mod Barack Obama, der vandt valget for demokraterne.

Og på et møde med konservative donatorer fredag har Mitt Romney sagt, at han "naturligvis" går efter at blive præsident.

- Han er mere åben overfor det baseret på de opfordringer, han har fået, siger en af Romneys seniorrådgivere.

Avisen skriver også, at en af deltagerne på mødet direkte spurgte Mitt Romney, om han ville være præsident - og til det svarede han "ja, selvfølgelig".

Den tidligere guvernør og kristne mangemillionær har ifølge Wall Street Journal ikke givet nogen tidsramme for, hvornår han vil offentliggøre sit kandidatur.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.