Roma-træner afviser parløb med Juventus
Rudi Garcia mener, at meget kan nå at ændre sig i Serie A, selvom Juventus og Roma har lagt hårdt ud.
Rudi Garcia mener, at meget kan nå at ændre sig i Serie A, selvom Juventus og Roma har lagt hårdt ud.
Rudi Garcia mener, at meget kan nå at ændre sig i Serie A, selvom Juventus og Roma har lagt hårdt ud. Foto: Alessandra Tarantino/AP


Roma og Juventus har lagt solid afstand til de nærmeste forfølgere efter fire runder af den italienske Serie A i fodbold.

Onsdag aften vandt Juventus 3-0 hjemme over Cesena, mens Roma på et sent mål sejrede 2-1 ude over Parma.

Romas træner, Rudi Garcia, mener dog, at det er for tidligt at tale om, at enten Juventus eller Roma vinder det italienske mesterskab.

- Juventus er meget ambitiøse, vi har gjort alt for at lukke hullet.

- Men det synes lidt for tidligt at tale om en duel mellem os og dem om titlen, siger Rudi Garcia ifølge Football Italia.

Roma og Juventus har begge 12 point efter fire sejre i fire kampe. Inter, Verona og Sampdoria er nærmeste forfølgere med otte point.

Juventus har vundet Serie A de seneste tre sæsoner, mens Roma i sidste sæson sluttede som nummer to.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.