Roma er tilbage på vindersporet med storsejr
AS Roma kom op på siden af Juventus med en 3-0-sejr hjemme over Chievo.
38-årige Francesco Totti scorede i Romas 3-0-sejr over Chievo.
38-årige Francesco Totti scorede i Romas 3-0-sejr over Chievo. Foto: Massimo Pinca/AP


Fodboldklubben AS Roma kom lørdag tilbage i den rolle, som klubben kender bedst i Serie A, vinderens.

Hovedstadsklubben, der i forrige runde tabte 2-3 ude til Juventus, vandt 3-0 hjemme over Chievo og er dermed a point med Juventus, som senere lørdag spiller ude mod Sassuolo.

Begge klubber har 18 point, Roma for syv kampe, mens Juventus har spillet seks og altså har maksimumpoint.

Chievo ligger til gengæld i den tunge ende af Serie A med blot fire point.

Mattia Destro bragte Roma foran 1-0 allerede efter fire minutter i kampen mod Chievo, og cirka 20 minutter senere fordoblede Adem Ljajic føringen.

Inden første halvleg var slut, havde klublegenden Francesco Totti reelt lukket enhver spænding om udfaldet, da han scorede på et straffespark til 3-0.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.