Roger Federer vil have førsteplads tilbage
Den schweiziske tennisstjerne satser på igen at indtage positionen som nummer et på verdensranglisten.
Den schweiziske tennisstjerne satser på igen at indtage positionen som nummer et på verdensranglisten.
Den schweiziske tennisstjerne satser på igen at indtage positionen som nummer et på verdensranglisten. Foto: Georgios Kefalas/AP


302. Så mange uger har Roger Federer tilbragt på verdensranglistens førsteplads i løbet af sin karriere.

Den 33-årige tennisstjerne er i øjeblikket på andenpladsen, men schweizeren satser på at vippe serberen Novak Djokovic væk fra førstepladsen.

- Det ville være noget ganske særligt at generobre førstepladsen, siger Roger Federer ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I vores sport handler det om at være nummer et, og jeg er glad for at se, at jeg har chancen, når jeg tænker på det år, jeg har haft, det antal finaler jeg har spillet, og det niveau jeg har vist, siger han.

Novak Djokovic har i øjeblikket 11.510 point, mens Roger Federer har 9280 point.

Schweizeren vandt søndag ATP-turneringen i Basel for sjette gang i karrieren.

Roger Federer har vundet 17 grand slam-titler i karrieren.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.