Røvere skød mod montre hos guldsmed
Politiet efterlyser vidner, der har set rød Mazda 323 i omegnen af København torsdag eftermiddag
Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner, der har set en rød Mazsa 323 i omegnen af København torsdag eftermiddag.
Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner, der har set en rød Mazsa 323 i omegnen af København torsdag eftermiddag. Foto: Politiet/free


Under et voldsomt røveri mod en guldsmed i Herlev torsdag eftermiddag har gerningsmændene affyret et skud mod en glasmontre.

Forinden var personalet i forretningen, som ligger på Herlev Hovedgade, blevet beordret ned på gulvet, oplyser politiet.

Alarmen om røveriet modtog politiet lige efter klokken 16.30.

De to mænd flygtede med udbyttet i en ældre rød Mazda 323. De kørte ad Herlev Hovedgade i retning mod København.

Politiet håber, at vidner har set bilen, og at de vil henvende sig med oplysninger. På nummerpladen står RK 57 923.

Umiddelbart har Københavns Vestegns Politi ikke nærmere oplysninger om de to mænd.

Foreløbigt beskrives de som østeuropæere.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.