Røvere frifundet for drabsforsøg i Rema 1000
Retten i Glostrup vælger at kende 19-årig skyldig i grov vold, men ikke drabsforsøg, efter knivrøveri i butik.
Det voldelige røveri fandt sted illejuleaften lige før lukketid i en Rema 1000-forretning i Albertslund.
Det voldelige røveri fandt sted illejuleaften lige før lukketid i en Rema 1000-forretning i Albertslund. Foto: KENNETH MEYER/POLFOTO


En 42-årig mand med initialerne TD mistede 2,3 liter blod og fik punkteret den ene lunge, da han lillejuleaften sidste år blev ramt af et knivstik fra en røver.

Retten i Glostrup har torsdag frifundet to mænd for en anklage om drabsforsøg på TD. Episoden skete under et fejlslagent røveri mod en Rema1000 i Albertslund, hvor TD var ansat.

Ifølge rettens kendelse var det den i dag 19-årige SA, som huggede kniven i TD i forbindelse med røveriet. Men retten vurderer, at der alene var tale om grov vold og ikke forsøg på manddrab. SA er desuden dømt for forsøg på røveri mod supermarkedet.

Den 18-årige CE, som også er tiltalt i sagen, er blevet helt frifundet i forholdet omkring Rema1000-røveriet. Retten mener ikke, at anklagemyndigheden har kunnet bevise, at CE var den anden gerningsmand ved røveriet.

CE skal dog ikke regne med at slippe for straf. Han er nemlig blevet kendt skyldig i et andet røveri, som gik ud over en guldsmedeforretning i Albertslund Centret et par dage inden Rema1000-røveriet. Han er også kendt skyldig i to gaderøverier

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.