Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggør nu tre fotos af en mand, der sættes i forbindelse med både indbrud i en bil og udnyttelse af sjålne kreditkort.
Indbruddet fandt sted torsdag den 17. september omkring klokken 17.00, og her tog gerningsmanden flere betalingskort med sig. Bilen stod på Jels Vestergade ved kirkegården i Jels. Efterfølgende hævede en mand penge på kortene i pengeautomater i Vamdrup i Sønderjylland.
Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at offentligheden kan assistere i sagen. Politikredsen offentliggør derfor nu tre fotos af gerningsmanden.
På billederne kan det ses, at manden ved hæveautomaterne meget synligt mangler en tand i undermunden. Han er iført en grå og sort jakke af mærket Mckinley og en sort kasket med snoretræk i nakken.
Hvis du kan genkende manden på billedet, bedes du kontakte lokalpolitiet i Vejen på telefon 114.
Se flere billeder herunder:
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi