Rørt Danica Curcic: Det vildeste skulderklap
Den unge skuespillerinde modtog søndag aften sin første Robert-statuette søndag aften for sin rolle i "Stille Hjerte".
Danica Curcic vandt søndag aften en Robert-pris.
Danica Curcic vandt søndag aften en Robert-pris. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto


Hun har begejstret anmeldere og filmfans i rollen som Sanne, der skal komme overens med sin uhelbredeligt syge mors beslutning om at ville begå selvmord i filmen "Stille Hjerte".

Søndag aften fik Danica Curcic den største hæder, da den danske filmbranche uddelte Robert-statuetter.

Hun vandt nemlig en pris for årets kvindelige birolle.

- Det er for sindssygt, jeg kan ikke forstå det, siger Danica Curcic mens hun med rystende hænder prøver at holde fast i både statuette og diplom.

- Det er det vildeste skulderklap, siger den 29-årige skuespillerinde, der i kategorien var oppe imod store navne som Uma Thurman, Paprika Steen og Trine Dyrholm.

På trods af sin nervøsitet fik skuespillerinden på scenen lavet sjov med, hvor svært hendes navn er at udtale, og så fik hun rost filmens instruktør, Bille August, til skyerne:

- Bille, tak fordi du troede på mig, du gav mig en drømmerolle, og det har været fantastisk at arbejde sammen med dig, sagde hun i sin takketale.

Danica Curcic blev i 2014 kåret som Shooting Star ved Berlinalen.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.