'Welcome, welcome' og 'assalamu alaikum!' lyder det fra den store menneskemængde, mens andre prøver sig på gebrokkent syrisk. Uanset sprog er velkomsten varm fra de mange fremmødte danskere, der vinker og vajer med de små røde og hvide dannebrogflag. Det skriver DR Fyn.
Over 60 nyborgensere er mødt op denne onsdag eftermiddag foran Nyborgs nye asylcenter, Strandvænget. Kl. 13.30 trillede den store bus ind på parkeringspladsen, og gennem ruderne fik flere børn øje på de danske flag og vinkede tilbage til velkomstkomiteen. Det fortæller DR Fyn.
Mens de første kufferter stilles på fortorvet, bliver døren til bussen åbnet. Der går dog flere sekunder, før de første asylansøgere kigger forsigtigt ud. Flere sender par generte smil og nik til de fremmødte. DR Fyn erfarer, at det primært er børnefamilier, der flytter ind på Strandvænget.
Af de 59 asylansøgere er 49 børn. Derfor var der også lidt sødt til at lokke de små poder ud af bussen.
Blandt andet brunkager og appelsiner, som blev taget imod med kyshånd.
I alt kommer der omkring 500 asylansøgere til det nye center, der tidligere har været institution for handicappede, skriver DR Fyn.