I månedvis har skovbrande hærget Indonesien, og øen Borneo er hårdt ramt.
Her lever mange af de orangutanger, der stadig findes i landet. Det bløde dyr med de store øjne har i årevis været truede og nu ser det endnu mere sort ud for arten.
En tyk gul røg har lagt sig over store dele af øen. Militærskibe er sat ind for at evakuere sårbare grupper og den indonesiske regering har meldt ud, at de overvejer at erklære alamtilstand i landet, skriver dr.dk.
Syge og døende orangutanger
Det er ikke første gang, at øen har oplevet store brande. Dyreorganistationen Save the Orangutan, der hedder Red Orangutangen på dansk, fortæller, at under brande i 1997 og 1998 omkom en tredjedel af alle orangutanger.
Som det ser ud nu, er historien ved at gentage sig. De forsvarsløse dyr bliver traumatiserede, syge og underernærede, når deres miljø går op i flammer.
Du kan læse mere om situationen på redorangutangen.dk
Her følges der jævnligt op på sagen, og organisationen kan blandt andet fortælle, hvordan situationen er for mange af de orangutanger, der opholder sig i de rehabiliteringscentrene, de støtter.
Her er der pt. kontrol over situationen, men orangutangerne er under særlig opsyn. De små kommer for tiden slet ikke ud, alle dyrene for vitaminer for at kunne modstå den tætte og usunde røg, og der er gjort iltmasker klar til de orangutanger, der må få vejrtrækningsproblemer.
Den her orangutang er nu i sikkerhed. FOTO: Scanpix
Et par orangutanger leger på et af øens rehabiliteringscentrene. FOTO: Scanpix
Orangutangernes naturlige miljø er truet af skovbrande. FOTO: Scanpix