Venstrefløjens altdominerende krav i den aktuelle dagpengedebat - en halvering af genoptjeningskravet til dagpenge - har reelt meget lille effekt. Det konkluderer flere eksperter på baggrund af en beregning fra Beskæftigelsesministeriet.
Sidste år mistede 34.500 retten til dagpenge. Tallene viser, at kun 6000 af dem, mindre end hver femte, ville have kvalificeret sig til nye dagpenge med en genoptjeningsperiode på et halvt år, skriver Politiken mandag.
For langt hovedparten, 82 procent, ville forslaget ikke sikre forsørgelse, hvis det blev til virkelighed. Det skyldes, at det store flertal kun havde en meget kort forudgående beskæftigelse, da de mistede dagpengene.
- Det er, som om genoptjeningsperioden er blevet religion, men de her tal viser jo, at det ikke løser problemet at halvere den.
- Det er en meget lille del, man rent faktisk hjælper. Hvis man signalerer til vælgere og arbejdsløse, at man løser problemerne ved at gå tilbage til det gamle genoptjeningskrav, skyder man langt over mål, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet til Politiken.
Også chefanalytiker Andreas Højbjerre fra konsulenthuset Damvad nedtoner værdien af at rulle genoptjeningsperioden tilbage til det halve år, som det var frem til 2010.
- Det er helt entydigt, at man kun hjælper en meget lille gruppe af dem, der har mistet dagpengene. Der er mange andre steder, man kan kigge hen, hvis man er interesseret i at lave lempelser, siger Andreas Højbjerre.
Regeringen har imidlertid afvist enhver tanke om at justere dagpengereglerne. De nye "umisforståelige" tal viser, at det er med god grund, mener den radikale finansordfører, Camilla Hersom.
- Genoptjeningsperioden har efterhånden fået en næsten mytisk karakter. Jeg synes, vi skal tage udgangspunkt i fakta.
- Det skylder vi den danske befolkning og de mennesker, som står uden beskæftigelse. Derfor skal vi sætte kul på at få skabt de job, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Camilla Hersom.
/ritzau/