Robert Lewandowski scorer vildt hattrick i EM-kamp
På under fire minutter scorede Robert Lewandowski tre gange for Polen, der vandt 4-0 over Georgien.
Robert Lewandowski gik nærmest amok, da han lørdag scorede tre gange på under fire minutter, da Polen vandt 4-0 over Georgien i EM-kvalifikationen.
Robert Lewandowski gik nærmest amok, da han lørdag scorede tre gange på under fire minutter, da Polen vandt 4-0 over Georgien i EM-kvalifikationen. Foto: /free


Bayern Münchens Robert Lewandowski stjal billedet, da han lørdag aften scorede et bemærkelsesværdigt hattrick, da Polen vandt EM-kvalifikationskampen mod Georgien med 4-0.

I slutningen af opgøret var Polen foran med 1-0 ved Arkadiusz Milik, men så tog Lewandowski over og scorede tre gange inden for lidt under fire minutter.

Den første scoring blev sat ind sent og faldt først efter 89 minutter. Men da Lewandowski vågnede op i kampen, gjorde han det for alvor, og han gjorde det også til 3-0 efter 92 minutter, hvorefter Bayern-angriberen gjorde det til 4-0 minuttet efter.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er der tale om det næsthurtigste hattrick nogensinde i EM-kvalifikationen. Det hurtigste stod Arif Erdem for, da han på tre minutter lavede tre mål for Tyrkiet mod Nordirland i en EM-kvalifikationskamp før EM i 2000.

Robert Lewandowski har scoret syv gange i kvalifikationen, hvor Polen med sejren topper Gruppe D med 14 point for seks kampe foran Skotland, der ude spillede uafgjort 1-1 mod Irland.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.