Risiko for farlige partikler på danske arbejdspladser: Forskning hænger i en tynd tråd
Det ser ud til, at omfanget af arbejde med nanomaterialer på danske arbejdspladser alligevel ikke vil blive undersøgt til bunds.
Malere og murere er særligt udsatte for at indånde de såkaldte nanopartikler.
Malere og murere er særligt udsatte for at indånde de såkaldte nanopartikler. Foto: Scanpix/arkiv


En politisk aftale om at bruge 30 millioner kroner på at forske i effekten af de stadig flere og farlige nanopartikler på danske arbejdspladser ser ud til at være røget på gulvet. 
Det skriver Ugebrevet A4.

Ingen kender omfanget af nanomaterialer på danske arbejdspladser. Sikkert er det, at de kan være skadelige. Både arbejdsgivere og fagforeninger var enige om, at den potentielle risiko skulle afdækkes.

Derfor afsatte man 30 mio kroner til et forskningscenter. Men nu er pengene tilsyneladende væk i det - foreløbige - tekniske finanslovsforslag, som regeringen fremlagde i sidste uge. 
Hvis ikke bevillingen bliver forlænget i den endelige finanslov, vil farligheden og omfanget af arbejde med nanomaterialer på danske arbejdspladser ikke blive undersøgt til bunds.

- Vi får hele tiden nye nanomaterialer på markedet, men vi ved ikke nok om, hvor farlige de er, og hvordan vi skal håndtere dem i arbejdsmiljøet. Forsøg med mus har peget på, at de udgør en alvorlig risiko, og derfor har vi brug for grænseværdier og måleredskaber. Vi risikerer at havne i de samme problemer, som vi gjorde med asbest, siger LO’s næstformand, Lizette Risgaard til Ugebrevet A4.

Aftalen blev indgået i februar i år mellem SR-regeringen, Enhedslisten og SF og indeholdt en bevilling på 10 millioner kroner i hvert af årene 2016, 2017 og 2018 til videreførelsen af Dansk Center for Nanosikkerhed.

Nanomaterialer tilsættes ofte produkter som pulver, og det er i den form, de kan være farlige. 
Derfor er der meget større risiko ved at blive udsat for nanomaterialer i arbejdsmiljøet, end når man som forbruger anvender et færdigt produkt, der indeholder nanomateriale.
Ulla Birgitte Vogel, professor og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed, understreger, at der er et problem med nanomaterialer på danske arbejdspladser. Det har centret allerede dokumenteret.

- Der er en udsættelse for nanopartikler på danske arbejdspladser, som ligger langt over de grænser, som vores amerikanske søsterorganisation, NIOSH, har foreslået. Og videnskaben er enige om, at indånding af nanomaterialer er mere helbredsskadelige end indånding af større partikler med samme kemiske sammensætning, siger hun.

Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) understreger da også, at DA gerne ser, at Dansk Center for Nanosikkerhed bevarer den aftalte bevilling og kan fortsætte.

- Desværre har vi ikke den store viden om den mulige sundhedsrisiko ved brugen af nanomaterialer, og vi er interesseret i at få kortlagt, hvori sundhedsrisikoen består. Vi afventer og ser, hvad der lægges op til, når regeringen fremlægger sit endelige finanslovforslag. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne ser, at de viderefører centret, siger hun.

Ugebrevet A4 har forgæves forsøgt at få Venstres arbejdsmiljøordfører, Hans Andersen, til at forklare, hvor de afsatte millioner er blevet af, og hvad partiets planer er med nanocentret, der må lukke, hvis bevillingen er væk. Fra Venstres pressetjeneste er svaret, at man må vente med at se, hvordan partiet vil bruge pengene, indtil det politisk prioriterede finanslovsforslag kommer i slutningen af denne måned.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.