Rikke er på vej ud af kontanthjælpen: Min søn er så stolt af mig
Rikke er alenemor til tre børn og stod til at miste 3.600 kroner på grund af kontanthjælpsloftet. Nu er hun på vej ud af systemet. Jeg kommer ikke tilbage igen, siger hun.  
Efter fire år på kontanthjælp har Rikke fået arbejde som vikar på en institution for fysisk og psykisk handicappede. Dermed slipper hun for at blive ramt af kontanthjælpsloftet 
Efter fire år på kontanthjælp har Rikke fået arbejde som vikar på en institution for fysisk og psykisk handicappede. Dermed slipper hun for at blive ramt af kontanthjælpsloftet  Modelfoto: Bente Jæger


Hun har været på kontanthjælp af og til, siden hun var 18 år. Fast de seneste fire. Men nu er det snart slut. Hun er reddet på målstregen, lige før familien ville blive ramt hårdt af kontanthjælpsloftet. 

Rikke er i 30'erne og alene med tre børn og får ikke hjælp af deres fædre. Hun fortalte i marts om sit budget, og hvad det ville betyde for familien, når de fra 1. oktober mistede 3.600 kroner i boligstøtte og kontanthjælp.

Det fik en blandet modtagelse med både støtte og opbakning på Facebook, men også hård kritik.

Blandt andet fra sognepræst og debattør Merete Bøye, der skrev, at kontanthjælpsmodtagere som Rikke lever i en parallelvirkelighed, hvor de tror, at alle andre har råd til et stort hus, en Audi og en ny Iphone hvert halve år.

Især børnepengene kom bag på Rikke selv, da hun så budgettet. Men hun afviser blankt, at være i nogen parallel virkelighed.   

- Jeg kunne godt se, at det pludselig så ud som om, jeg havde vildt mange penge. Men jeg kan bare ikke se de penge til hverdag, siger Rikke.

Jeg har ikke været klar før, for jeg har været syg og haft grimme angstanfald og en dyb depression gennem flere år

Hun synes, hun har haft et stramt budget og bor med sine tre børn på to, otte og 15 i en treværelses lejlighed, hvor hun selv sover i stuen. Hun har ikke følt sig ramt af den megen kritik, som hun også fik på Facebook.

- Det generer mig ikke. De kender jo ikke mit liv, siger hun.

Angst og depression

Sidst hun prøvede at tage en uddannelse, måtte hun opgive, fordi hendes far døde i løbet af et halvt år af lungekræft, og hun blev ramt af angst og depression. Kort efter fik hun også sin mindste datter, og hendes mellemste søn har en lungesygdom, og har ofte været syg. 

Men siden i sommer har Rikke i snit arbejdet over 100 timer om måneden som vikar på en institution for psykisk og fysisk handicappede.  

Hun insisterer på, at det ikke er kontanthjælpsloftet, der har givet hende skubbet.

- Jeg har ikke været klar før, for jeg har været syg og haft grimme angstanfald og en dyb depression gennem flere år. Det var ikke kontanthjælpsloftet. Det var min veninde, der kunne se, at det her job lige var mig og fortalte, at de manglede vikarer på institutionen, siger Rikke.

Hun blev selv ramt af panik, da hun kunne se, hvor mange tusinde kroner mindre hendes familie ville få at leve for, og mener ikke, at det er måden at støtte og motivere.

- Man kan ikke skræmme folk til at tage et arbejde. Hvis man straffer dem, bliver de bare mere syge, bange og lukker sig inde og og tænker, at så kan de rende mig i røven, siger hun.

Hjælp fra mor

Hun bor i en socialt boligområde, hvor mange bliver ramt af kontanthjælpsloftet, og hun mener, at mange kommer til at flytte inden januar.

- Rigtig, rigtig mange børn får en rigtigt trist jul i år, siger hun.

Der er to ting, som har gjort, at hun er kommet godt i gang. Det ene er det kommunale projekt 'Fra Dag til Dag', som skaffer småjob til folk på kontanthjælp og giver dem mulighed for at beholde mellem to tredjedele og halvdelen af lønnen og få suppleret op med kontanthjælp. Det sker i forsøget på at få dem helt ind på arbejdsmarkedet.

- Desværre lukker det til nytår. Det er helt galt. Det har hjulpet mig og flere andre så meget, siger hun.

Den anden og helt lavpraktiske årsag er hendes mor, der kan passe børnene, mens hun har aftenvagter.

- Det er hårdt for hende, og jeg må passe godt på hende. Hun er på førtidspension, og det er der jo en grund til, og hun må nogle gange sige, at hun ikke kan klare mere, fortæller Rikke.

Job koster 4.000 kroner

I hendes egen husstand er der trods jobbet ikke udsigt til lønfest.

For regnestykket er ikke helt enkelt. Hvis hun var blevet udelukkende på kontanthjælp, ville hun have mistede 2.600 kroner i boligstøtte på grund af kontanthjælpsloftet og 1.000 kroner på grund af 225-timersreglen.

Men eftersom hun har arbejdet meget, er hun nu sat 2.000 kroner ned i boligstøtte og har mistet retten til friplads, så hun skal betale 2.000 kroner for at have børnene i institution.

Man ændrer sig som person. Får en anden energi. Selvom man er træt efter arbejde, kommer man hjem med et andet overskud

Samlet set er der alligevel blevet flere penge.

- Det er ikke, fordi vi har flere penge at leve for. Nu kan jeg bare betale mine regninger, uden der løber rykkergebyrer på, siger hun.

Men arbejdet har givet meget mere end penge.

- Den glæde det er, når beboerne ser mig, og de giver mig et kram. Og de gode kolleger, der spørger, hvornår man har vagt sammen igen, siger hun. 

Kan ikke være ufaglært

Aftenarbejdet er hårdt, fordi tre aftenvagter i træk betyder tre dage, hvor hun kun ser den mellemste en time om dagen, inden han går i skole. Og det går hende på, at hun ikke kunne holde sommerferie med børnene i år andet end på hendes fridage.

Alligevel mener hun, at arbejdet også gavner børnene.

- Jeg ved, at den store på 15 giver udtryk for andre steder, at det er fantastisk at have en mor, der arbejder. Det kan jeg godt forstå. Man ændrer sig som person. Får en anden energi. Selvom man er træt efter arbejde, kommer man hjem med et andet overskud, siger hun.

Jobbet har også givet hende det løft, der var brug for, for at få taget en uddannelse.

De ved godt, at så er jeg ude af systemet, og jeg kommer ikke tilbage

-  Jeg skal i uddannelse. Det vil jeg gerne. Jeg elsker det her arbejde, og hvis jeg skal beholde det, kan jeg ikke være ufaglært. Jeg kan se, der går i retning af, at de beholder personale med uddannelse, siger hun.

Så til januar har hun søgt ind på en sosu-skole som pædagogisk assistent og fået en aftale om, at hun stadig kan have aftenvagter ved siden af uddannelsen.

- Det har jeg vidst meget længe, at jeg gerne ville. På sigt vil jeg gerne være privat handicaphjælper. Men jeg var ikke klar, og jeg kunne ikke få den slags arbejde uden kørekort, siger hun.

Jeg vil gerne gøre det rigtigt, ligesom når andre normale mennesker flytter. Jeg vil selv betale indskud, og det vil være fantastisk at have råd til at lægge gulvtæppe i børneværelserne

Kørekortet har hun fået bevilliget af kommunen, og hun kan gå i gang med køretimerne, når hun får bekræftet fra sosu-skolen, at hun er kommet ind. 

- De ved godt, at så er jeg ude af systemet, og jeg kommer ikke tilbage, siger hun.  

Fest til januar

Den første fest venter til oktober, når der kommer børnepenge. Størstedelen af dem plejer at gå til at dække de ubetalte regninger og rykkergebyrerne. Dem er der ingen af denne gang.

- De regninger er betalt, så vi får alle børnepengene. Det bliver helt vildt. Det har jeg ikke prøvet i otte år. Der skal købes vintertøj til børnene, og så skal det meste sættes til side på en opsparing, siger hun.

Opsparingen skal bruges til at kunne flytte, for Rikke bor med sine tre børn i en tre værelseslejlighed og sover selv i stuen. Hun vil gerne flytte i noget større og gerne sammen med sin mor, der er helt uundværlig i at få kabalen med børnepasning til at gå op.

- Jeg vil gerne gøre det rigtigt, ligesom når andre normale mennesker flytter. Jeg vil selv betale indskud, og det vil være fantastisk at have råd til at lægge gulvtæppe i børneværelserne, når vi flytter ind og ikke hele tiden skulle tænke, at det må vi klare senere, siger hun.

Rikke ønsker ikke at stå frem med navn, men det er redaktionen bekendt.  

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.