Rigspolitiet: Mindst 900 nye flygtninge har krydset grænsen
Siden 6. september er i alt mindst 11.700 migranter og flygtninge indrejst i Danmark, skønner politiet
Sådan så det ud i nat, da politiet i Rødbyhavn forleden lod flere hundrede flygtninge forlade et tog. Dagligt giver politiet et skøn over antallet af flygtninge og migranter. Søndag - altså efter to uger - er tallet oppe på mindst 11.700 (arkivfoto)
Sådan så det ud i nat, da politiet i Rødbyhavn forleden lod flere hundrede flygtninge forlade et tog. Dagligt giver politiet et skøn over antallet af flygtninge og migranter. Søndag - altså efter to uger - er tallet oppe på mindst 11.700 (arkivfoto) Foto: PER RASMUSSEN/POLFOTO


I alt cirka 11.700 migranter og flygtninge er rejst ind i Danmark siden 6. september, skønner Rigspolitiet søndag.

De seneste dage har politiet dagligt opgjort et skøn over antallet af indrejste personer. Søndagen bragte altså cirka 900 ind over grænserne i Sønderjylland og Lolland-Falster.

Opgørelsen baseres på enkelte kontroller og screeninger af færger, tog og biler.

Som de tidligere dage understreger politiet, at der er tale om et skøn, som er behæftet med "betydelig usikkerhed".

I pressemeddelelsen søndag oplyses det også, at der tale om et minimumtal.

Rigspolitiet baserer tallet 11.700 på indberetninger fra to politikredse. Politiet gør ikke noget forsøg på at anslå antallet af personer, der hurtigt rejser videre og forlader Danmark.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.