Det seneste voldsomme overfald på en fængselsbetjent ved fængslet i Nyborg får nu Rigspolitiet og Kriminalforsorgen til at mødes i dag onsdag for at skabe et fælles billede af, hvem der står bag den seneste tids overfald.
Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
- Det er en grænseløs adfærd, som vi ikke vil se acceptere. Det er noget, vi i politiet ser på med meget stor alvor, siger chefpolitiinspektør Lene Sørensen fra Rigspolitiet.
- Derfor sætter vi os i dag sammen med Kriminalforsorgen for at planlægge, hvordan vi kan sætte en stopper for de trusler og den vold, som de ansatte i fængslerne udsættes for.
Tirsdag aften blev en fængselsbetjent skudt flere gange i benet foran Nyborg Fængsel.
Det er fjerde gang på et år, at en fængselsbetjent er blevet udsat for et groft overfald.
/ritzau/