Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Rigmand afslører Nottinghamkøb via Twitter

Kuwaitiske Fawaz Al Hasawi fortæller på Twitter, at han har købt engelske Nottingham Forest.

10. juli 2012 kl. 21:47
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Efter lang tids spekulation fortæller kuwaitiske Fawaz Al Hasawi på sin Twitter-konto, at han har købt fodboldklubben Nottingham Forest, som spiller i den næstbedste engelske række.

- Jeg kan officielt fortælle, at overtagelsen af Nottingham Forest er på plads, skriver Al Hasawi i en enkelt engelske tweet mellem arabiske tweets tirsdag aften.

Nyhedsbureauet AFP bekræfter kuwaiterens tweet, ligesom angriber Dexter Blackstock kalder det for "fantastisk nyt" på sin twitter-konto.

Al Hasawi er medlem af en af oliestaten Kuwaits rigeste familier, og han trådte tilbage som præsident for Kuwaits fodboldklub Qadsia tidligere på året. Han har før på sommeren været rygtet til at overtage den tidligere engelske storklub.

Kuwaiteren har hele tiden sagt, at han sigtede efter at overtage en lavere rangerende klub.

Nottingham Forest-ejeren Nigel Doughty afgik ved døden i februar efter at have pumpet millioner og atter millioner i Nottingham Forest igennem 13 år.

Ifølge AFP skriver Al Hasawi i en af sine arabiske tweets, at han takker sine to brødre efter handlen. Al Hasawi afslører ingen finansielle detaljer.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites