Rige patienter kan købe bedre kræftbehandling
Danske kræftpatienter med en tyk tegnebog kan betale for at få en bedre kræftbehandling på privathospital end den de kan få i det offentlige sundhedsvæsen.
Modermærkekræft er den mest dødelige form for hudkræft, men rige patienter kan købe sig til en bedre overlevelseschance.
Modermærkekræft er den mest dødelige form for hudkræft, men rige patienter kan købe sig til en bedre overlevelseschance. Foto: Depositphotos


Sundhedsstyrelsen har nemlig givet privathospitalet Aros lov til at behandle med det absolut nyeste og meget dyre præparat for den dødelige modermærkekræft.

Derved er åbnet op for at rige danskere kan sikre sig en bedre overlevelseschance end danskere, der ikke har en millionformue eller en dyr forsikring.

Ifølge onkologisktidsskrift.dk har privathospitalet Aros fået Sundhedsstyrelsens tilladelse til, er at behandle en modermærkekræftpatient med den mest moderne kræftbehandling, immunterapi.

Behandling med immunterapi kræver ellers en høj grad af specialisering, og derfor behandles der normalt kun med denne helt nye behandlingsform på kræftcentrene i Herlev, Odense og Århus.

Immunterapi betegnes af mange kræftlæger som det helt nye håb indenfor kræftbehandling.

I den tid det nye præparatet har eksisteret, er omkring 150 danske patienter blevet behandlet med det ældre præparat før nogle af dem fik mulighed for at få den nye behandling. Et antal af de meget syge patienter er i realiteten døde på ventelisten.

I juni bad en patient med spredt modermærkekræft om at blive behandlet med et nyt middel , han havde læst om på nettet, immunterapipræparatet pembrolizumab, der i USA koster op mod 12.000 dollars om måneden.

Men Inge Marie Svane, der er professor og overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital måtte sige til hendes patient, at det ikke kunne lade sig gøre på grund af kriterierne i det såkaldte early access-program.

Early-access-programmet betyder, at der er nogle regler for, hvordan lægerne må bruge stoffet. Modermærkekræftpatienterne skulle have prøvet et andet præparat, der i dag er standardbehandlingen, inden de fik det nye pembrolizumab.

Inge Marie Svanes patient stillede sig dog ikke tilfreds med først at kunne få pembrolizumab efter den ældre medicin var afprøvet, og han undersøgte andre muligheder. Han tog kontakt til Aros og onkolog Carsten Rytter, der søgte Sundhedsstyrelsen om - og fik - tilladelse til at behandle.

Alternativ var amputering

”Patienten stod over for at kunne blive behandlet med ipilimumab, som de tilbød på Herlev, eller pembrolizumab, som data viser, er væsentligt mere effektivt. Dette var en patient, som for fjerde gang oplevede, at der var dukket melanom op forskellige steder i hans krop, og hvis man skulle behandle ham kirurgisk, krævede det, at man skulle amputere den ene arm – og der ville stadig være stor risiko for, at kræften kom igen. Derfor ville han helst behandles med det statistisk mest effektive, pembrolizumab,” siger Carsten Rytter til Onkologisktidsskrift.dk.

Inge Marie Svane er rystet over, at Aros kunne opnå tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at behandle med lægemidlet, når de onkologiske afdelinger med ansvar for modermærkekræftbehandlingen bliver pålagt at forsøge med en anden behandling først.

"Vi har i det sidste år, hvor programmet har kørt, først måtte føre vores patienter gennem ipilimumab behandling, vel vidende at mindst dobbelt så mange har gavn af den nye behandling, som også giver meget færre bivirkninger. Op mod 150 modermærkekræftpatienter har det seneste år ikke kunnet få pembrolizumab i førstelinje, og flere er aldrig nået frem til den.

Jeg har som sådan ikke noget problem med, at nogle patienter gerne vil behandles i privat regi, fred være med det. Men det private skal ikke have adgang til at tilbyde behandlinger, som jeg ikke kan få adgang til på en højt specialiseret onkologisk afdeling. Det skaber ulige adgang til livsvigtig behandling for patienterne og jeg forstår simpelthen ikke at det kan foregå i Danmark," siger hun.

Fagfolk uforstående

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) og leder af fase 1-enheden på Rigshospitalet Ulrik Lassen råber vagt i gevær over, at det private hospital får lov til at behandle med et så potent lægemiddel som pembrolizumab.

”Jeg undrer mig meget over, at man giver tilladelse til så avancerede behandlinger i det private. Normalt er det sådan, at specialiseret onkologi, kemoterapi osv. kun må gives på specialiserede afdelinger. Så jeg synes, det er fuldstændig hat og briller, at Sundhedsstyrelsen tillader at give en så potent behandling uden for hospitalerne,” siger han.

Sagen skal drøftes på næste bestyrelsesmøde i DSKO, og Ulrik Lassen mener, at selskabet bør tage problemstillingen op med Sundhedsstyrelsen.

Formanden for KRIS (regionernes koordineringsråd for ibrugtagning af sygehusmedicin), Steen Werner Hansen, stiller sig også uforstående over, at Aros har fået tilladelse til at behandle med pembrolizumab.

”Det tenderer til uforsvarligt, at man giver tilladelse til at give et så potent lægemiddel som pembrolizumab et sted, som ikke har erfaring med kemoterapi. I det offentlige har vi koncentreret behandlingen af malignt melanom tre steder, det er en højest specialiseret behandling. I bund og grund mener jeg slet ikke, at kræftbehandling er noget for privathospitalerne,” siger Steen Werner Hansen.

Sundhedsstyrelsen siger at de ikke gør forskel på offentlige og private hospitaler.

”Hvis Herlev havde ansøgt om lov til at bruge behandlingen i førstelinje, ville de have fået lov. Der gælder samme regler for en udleveringstilladelse for alle læger i Danmark. Der bliver ikke gjort forskel fra Sundhedsstyrelsens side,” siger Christian K. Schneider, der er lægemiddelfaglig chef i Sundhedsstyrelsens enhed for lægemidlers godkendelse og tilgængelighed.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.