Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Tæt på verden

Rige lande kannibaliserer de fattiges økonomi

De mindre rige lande fører valuta- og rentekrig imod USA og Europa. De føler sig overvældet af tsunami af hotte penge fra de rige lande.

4. april 2012 kl. 11:15
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Lederne af de såkaldte BRIK-lande Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika samlet 29. marts for at snakke fælles interesser - blandt dem værn imod de rige landets pengepolitik.
Lederne af de såkaldte BRIK-lande Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika samlet 29. marts for at snakke fælles interesser - blandt dem værn imod de rige landets pengepolitik. Foto: AP Photo/Saurabh Das
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Med Brasilien i spidsen er mindre rige lande begyndt at forsvare sig imod de rige lands manøvrer med valutaer og renter, der skaber ubalance i handelsforhold. De forfulgte uskyldigheder er USA og Europa.

Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.

Valutakrigen handler om værdien af forskellige landes penge. Nogle rige lande udvider deres pengemængder, sænker renterne og holder værdien af deres valuta kunstigt lavt for at score handelsfordele.

Styrkeforholdet mellem to handelspartneres valutaer afgør prisen på varer. For eksempel vil en stærkere Real (Brasiliens valuta) overfor dollaren gøre eksport til USA dyrere – og modsat vil de styrke amerikansk eksport til Brasilien.

Valutakrig

Det var netop Brasilien, der i 2010 begyndte at brokke sig i internationale fora over USAs pengepolitik og benævnte konflikterne valutakrig. Andre fulgte trop, bortset fra Kina der holder sin valuta så kunstigt svag, at selv USA brokker sig og siger det hele er Kinas skyld.

Balladen mellem ellers så gode venner kom allerede i 2008 efter finanskrisen, hvor de rige pumpede flere penge ud i verdensøkonomien til skade for de mindre rige. Brasiliens præsident Dilma Rousseff kalder det kannibalisering af de fattiges økonomi.

En stribe lande fra Colombia til Thailand har i henhold til Financial Times fulgt Brasiliens eksempel og styrket deres egne valutaer. De fattige landes selvforsvar er i det stille accepteret selv af Valutafonden, IMF.

Mindre økonomier har færre midler til rådighed for at følge storebror Brasiliens forbillede.

Ny politik

Den brasilianske nationalbank og flere andre er begyndt heftigt at gribe ind i valutakurserne for at forhindre deres egne penge i at blive for værdifuldte overfor dollar og Euro. Realen er steget meget mod dollaren i 2012.

Nationalbanken går også foran med en særlig 6 procent afgift på visse  udenlandske hotte lån, der ellers billigt strømmede ind over grænserne som en ”tsunami”. USA, Japan og Europa anklages fort at pumpe penge ud ad vinduerne.
Indgrebene demonstrerer, at de ikke-rige lande er godt trætte af de riges adfærd.

Brasilien og andre lande har hurtigt voksende økonomier har et stigende behov for at tæmme inflationen, fordi den negativt påvirker væksten. Landet sænkede derfor for et par uger siden sine rentesatser overraskende meget. De er stadig langt højere end i de rige lande.

Et af problemerne var, at med høje rentesatser i Brasilien kunne investorer låne billigt i USA, Japan og Europa og putte dem i brasilianske papirer som obligationer og score en solid renteprofit på over 5 procent. Indtil videre er det blokeret af nationalbanken.

Skyttegravskrig

Indgreb i valutapriser er normalt en kortsigtet fornøjelse. Afgifter på lån optaget i udlandet virker dog bedre end køb og salg af andre landes valutaer. At påvirke den amerikanske dollar er ret håbløst, fordi den er så enorm.

The Wall Street Journal skrev i en analyse, at Brasilien vandt første runde af valutakrigen, som landet selv har taget initiativ til. Digerne imod dollarbølgen holdt i første runde.

Det er ikke småpenge, der drejer sig om. I de første 10 uger af 2012 har investorer pumpet 15,5 milliarder dollars ind i Brasilianske værdipapirer, hvilket styrkede valutaen. Meget mindre pengebeløb flød den modsatte vej.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites