Danskerne stoler generelt på, at naboen, kollegaen, kassedamen og de mennesker, vi tilfældigt går forbi på gaden er ganske fornuftige mennesker, der ikke vil os noget ondt.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en ny analyse, der sammenligner tilliden i de forskellige europæiske lande.
Tilliden og trygheden skyldes, at vi der er stor lighed i Danmark, siger siger analysechef i tænketanken Cevea, Frank Skov, til Ugebrevet A4.
- Når de rige har betalt aflad i form af skat, behøver de ikke rende rundt og være bange. Når flere har mere at leve for, har vi mindre kriminalitet og færre voldelige forbrydelser. Vi har heller ikke på noget tidspunkt haft danskere, der har fået kidnappet koner, børn eller andre, siger han.
Tillid er også godt for chefen
Derfor skal vi passe på med at pille for meget ved velfærdsstaten og for eksempel sætte overførselsindkomsterne ned, advarer han.
Det vil ikke blot gøre en gruppe borgere fattigere, men også gå ud over vores gensidige tillid, som ikke mindst de rige nyder godt af, påpeger han.
Også virksomheder og arbejdspladser har gavn af den tillid, som ligheden i vores samfund skaber. Det siger professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve.
- Rige i Danmark og andre steder har jo gavn af tilliden. Den gør det nemt at handle med hinanden, og når man ansætter nogen, har man tillid til, at de arbejder, som de skal. Og så betyder tillid, at man føler sig mere tryg i hverdagen, hvilket jo har lige så stor betydning for velstillede. Generelt ser man en sammenhæng mellem lighed på den ene side og både tillid og lykke på den anden, siger han til Ugebrevet A4.
Liberale: Nej, det er omvendt
I den liberale tænketank CEPOS erklærer cheføkonom Mads Lundby Hansen sig fuldstændig enig i, at tillid er utrolig vigtig i forhold til den økonomiske udvikling i Danmark.
Han anerkender sammenhængen mellem lighed og tillid, men ikke Ceveas antagelse af, at lighed kommer før og er grundlaget for tilliden.
- Årsagssammenhængen går den anden vej. Det er fordi, vi har tillid til hinanden, at vi har kunnet opbygge velfærdsstaten. Borgere, herunder også rige, vil være mere tilbøjelige til at acceptere høje skatter i lande, hvor der er en høj grad af tillid til hinanden, og hvor man har en tro på, at provenuet bliver brugt nogenlunde fornuftigt, at der ikke er korruption, og at medborgere ikke i udpræget grad snyder sig til offentlige ydelser, siger CEPOS’ cheføkonom til Ugebrevet A4.
Analysen viser, at lande med stor lighed som for eksempel Danmark og Sverige ligger helt i top, når det gælder tillid, mens lande som Bulgarien og Polen med en høj grad af ulighed ligger i bund.